Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit Den hele Forfatter-Virksomhed opfattet, og under dette Synspunkt, at Forfatteren er religieus Forfatter - Capitel II. Min personlige Existerens Forskjellighed tilsvarende til Produktivitetens Væsens-Forskjellighed - B. Den personlige Existeren i Forhold til den religieuse Produktivitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
kelig troer, man skal reise langt og endda være meget
heldig for at stode paa noget saa Grundcomisk. En heel
Befoltning i en By, forst og freinmest da alt det Lose og
Ledige paa Gader og Stræder lige ned til Skole-Ungdommen
og Skomagerdrengene, alle den i vore Tider eneste begun-
stigede og privilegerede Classes mange Legioner« de som ere
Ingenting, de blive — en masse; en heel Befolkning i eii
By, Lang, Corporationer, Næringsdrivende, Staiidspersoner«
de blive (omtteut paa samme Maade som en Spidsborger
pleier at tage isDyrehaugeiO de blive — med Familie: disse
Tusinder og Tusinder, de blive — det Eneste noget nccr, jeg
turde paastaae ubetinget var dem umuligt at blive, isin en
masse eller med Familie –- de blive ,,ironiste" ved Hjalp
af et Blad-, der igjen, ironisk nok, ved Hjælp as Skøiter-
Redaktion river Tonen aldeles til sig; og den Tone, som an-
gives, er —« den ironiste. Jeg troer det er umuligt at tænke
noget Latterliger.e. Jronie forudsætter en ganske specifik in-
telleetuelDannelse, som i hver Generation er saare sjelden —
og dette Chaos af Mennesker var Jronitere· Jronie er ube-
tinget usocial—, en Jronie, der er i Majoriteteii, eo ipso
ubetinget ikke-Iroiiie, Intet er vissen-, da det ligger i selve
Begrebet; Jronie er vasentligeii tenderende til, at der kun er
Een, hvilket saa rigtigt er indeholdt t det Aristoteliste, at
Jronitereii gjør Alt Saa-ma Hos-ep- —— og her var ct uhyre
. Priblikrini Arm i Arm, in non-i cakitale blevet Fanden gale
mig ironist. Dog Sageii var tim altfor alvorlig. Denne
Jronie var naturligviis, eller selv om der i den egentlige
Opmansdbar endog et ikke ubetydeligt Talent, ved at gaae
over i disse Tusinder og Tusinder blev denne Jronie natur-
ligviis væsentlig ikke Andet end Pobelaglighed, der desto
» værre altid erpopulain Det var en Demoralisation, som
kun altfor-.fokfoerdeligt erindrede om den Straf, med hvilken
en af de gamle Propheter i Herrens Navii truer Joderne
» som den frygteligste: Drenge skulle domnie Eder; det var en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
