Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit Den hele Forfatter-Virksomhed opfattet, og under dette Synspunkt, at Forfatteren er religieus Forfatter - Capitel III. Styrelsens Part i mit Forfatterskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
hinanden: jeg gjennemlever det atter saa levende, saa mer-
vcrrende i dette Øieblik. Hvad har dog ikke denne Peri for-
maaet at fremstille, naar det gjaldt om Dristighed, Begeistring,
Sværmerie næsten til Grændsen af Vanvid! Og nu da jeg
skal tale om mit Forhold til Gud; om hvad der hver Dag
er gjentaget i min Bort, som takker for det Ubeskrivelige ha11
har gjort for mig, saa uendelig meget Mere end jeg nogen-
sinde havde ventet; om hvad- der har leet-i mig at forundres,
at forundres over Gud, hans Kjerlighed, og over hvad et
Menneskes Afmagt formaaer ved hans Bistand; om hvad der
har lært mig baade at længes efter, og ikke at frygte for at
skulde sinde Evigheden kjedsommelig, da den just er Situa-
tionen som jeg behover den, for ikke at bestille Andet end
takke: idet jeg nn skal tale derom, da vaagner en Digter-
Utaalmodighed i min SjeL Jeg vilde, mere besluttet end
hiin Konge, der raabte »mit Kongerige for en Hest", og salig
besluttet som han ikke var det, vilde jeg give Alt, mit Liv
med, for at finde, hvad der er Tanken saligere at finde end
den Elskende den Elskede, »Udtrykket«, for saa at døe med
dette Udtryk paa mine Læber-. Og see det tilbhdes, Tan-
kerne, saa fortryllende som hine Frugter i Eventyreis Have,
saa rige, varme, inderlige, Udtrykkene, faa lindrende for Tak-
nemlighederis Trarig i mig, saa svaiende over den hede
Længsel —- det er mig som, hvis jeg havde en bevingetPen,
ja om jeg havde ti, vilde jeg dog ikke veere istand til hurtigt
nok at folge med iForhold iilRigdommen, som tilbyder sig.
Men idet jeg saa tager min Peii i Haanden, kan jeg, som
man taler om ikke at kunne flytte en Fod, for Øieblikket ikke
rore deri; i denne Tilstaiid kommer der dette Forhold betreef-
sende ikke en Linie paa Papiret Det er mig som horte jeg
en Stemme, der sagde til mig: dumme Menneske, hvad bilder
han sig ind, veed han ikke, at Lydighed er Gitd kjerere end
Bredderens Fedmez gjor det Hele som et Pligtarbeide. Saa
bliver jeg ganske rolig, saa bliver der Tid til at skrive hvert
4n—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
