Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit Den hele Forfatter-Virksomhed opfattet, og under dette Synspunkt, at Forfatteren er religieus Forfatter - Capitel III. Styrelsens Part i mit Forfatterskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Oval, der er som det at hungre i Overflod, det at over-
veeldes af Rigdom — hvis jeg ikke øieblikkeligt lærer Lydig-
hed, lader Gud hjælpe mig, producerer paa samme Maade,
saa rolig og stilfardig som man gjor et Pligt-Arbeide
Meii ogsaa i en anden Forstand har jeg Under hele
Forfatter-Virksomheden idelig« og idelig, Dag esler Dag i
Aarenes Lov behovet Guds Bistand; thi han har varet min
eneste Medvider, og kun i Tillid til hans Medvideii har jeg
irirdet vove, hvad jeg har vovet, og kunnet udholde, hvad jeg
har udholdt, og fundet Saligheden deri: at blive ganske bog-
stavelig ene i den uhyre Verden, ene, thi overalt hvor jeg
var, for Alles Øine eller under sire Diiie med den Fortro-
ligste, jeg var altid ifort Bedraget, altsaa ene, blev ikke mere
ene i Nattens Censonihedz ene, ikke i Amerikas Skove, i
disses Rædsler eller Farer, men ene i, hvad der forvandler
selv den frygtetigste Virkelighed iil Vederqvægelse og Lin-
dring, ene i de rcedsomsie Muligheders Selskab; ene,
næsten med det menneskelige Sprog mod mig; ene i Qvaler,
der have lært mig mere end een ny Note til hiiii Text om
Vee-leie i Kjodet; ene i Afgjorelser, hvor man kunde have be-
hovet Venner, om muligt hele Slægteii til at holde paa En;
ene·i dialektiste Spandinger, som vilde bringe ethvert Men-’
neske ined min Phantasie -—— uden Gud — til Assindighedz
ene i Angester indtil Doden; ene i en Tilværelses Menings-
loshed uden at kunne, selv om jeg vilde det, gjore mig for-
staaelig for en Eneste — hvad sigei« jeg, gjore mig forstaaelig
for en Eneste, nei der var Tider, hvor det ikke manglede, saa
man ikke kunde sige »det manglede blot«’, Tider, hvor jeg end
- ikke kunne gjore mig forstaaelig for mig selv. Naar jeg nu
betænker, at Aar ere forgangne palr den Maade, saa gyser
jeg; dersom jeg eet eneste Øieblik seer feil, saa synker jeg
sammen. Men seer jeg rigtigt, saa jeg troende finder Hvileii
i Tillid til Guds Medviden, saa er Salighedeu der atter.
Og nu i det Slykkevise; det vilde vare forgjeves, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
