Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit Den hele Forfatter-Virksomhed opfattet, og under dette Synspunkt, at Forfatteren er religieus Forfatter - Capitel III. Styrelsens Part i mit Forfatterskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
et Bedrag, dog i en anden Forstand en nødvendig Udtøm-
melse. Det Religiense er allerede lige fra første Øieblik af-
gjørende tilstede-, har afgjort Overmagten, men venter taal-
modigt lidt paa, at Digteren faaer Lov til at tale sig ud,
dog derhos med Argris’Øitre vogtende paa, at Digteren ikke
narrer det, og det Hele bliver en Digter-«).
Frrr dette Synspunkt mener jeg, at Forfatter-Virksoitr-
hedene3 Betydning for Tiderr bedst viser sig. Skulde jeg med
eet Ord sige min Doirr om Tidetr, saa vilde jeg sige: den
mangler religieus Opdragelse. Det at blive og at være
Christen er blevet en Trioiaiitet, det LCsihetiste har ligesom
Overhaandz man er, ved at gaae videre end det at være
Christen (hvad Enhver sagtens er), kommet tilbage til eller
ind i et med Tilslrtlring af det Christelige rassineret asthetisk
og intellectnelt Hedenskab; Opgaven, som er at satte for de
Fleste i Christenheden, er: sra »Digteren«, eller fra at for-
holde sig til, at have sit Liv i det, Digtererr foredrager, sra
Speknlationen, fra det phantastisk (hviitet tillige er umuligt)
at have sit Liv i at spekulere (isledetfor at existere), at blive
Christeli. Deri forste Bevægelse er den eesthetiste Proditktivi-
tets totale Betydning i Forfatter-Virt«sotrrl)edeirs Totalitetz
deri anden Bevægelse er afsluttende Efterstrifts, der idet den
drager eller redigerer hele deri æsthetiske Prodctktivitet ind i
siir Fordeel for at belyse sitProbletn, Prolsletriet ,,det at blive
Christen", selv gjor den samme Bevægelse i en anden Sphairex
fra’Spetnlationen, Systemer o. s.v. til det at blive Christen.
St) Denne Tanke, at det er «Digteren« marr skal bort fra, bar ogsaa allerede i
Ente·n— Eller- fundet sit Udtrok, om det end, forstaaet i hele Forfatter-
Virlsomhedkns Totalicet, naturligviis gjalder, at det er i langt dybere
Forstand 11an skal bort eller tilbage fra »Digtkten«« end anden Deel af
Enten-Eller kunde forklare det. At dette er saa iCnten—Ellet, er
allerede bernarteti asslmtende Efterstrsift p.188, Liu.21 o. fl.; ja egentlig
er jo Overgangen, der gjores i Cnttn— Eller, den fra en Digter-Existents
tll en ethisk Cristcrem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
