Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit Den hele Forfatter-Virksomhed opfattet, og under dette Synspunkt, at Forfatteren er religieus Forfatter - Capitel III. Styrelsens Part i mit Forfatterskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og jeg handlet som jeg handlede: var det ikke blevet til
videre; jeg var blevet Digter, og saa maaskee efter mange
Aars Forle kommet i Forhold til det Religieiise. Men just
fordi jeg vat saa religieus udviklet som jeg var, greb Fat-
ttnnet langt dybere og tilintetgjorde i en vis Forstand i reli-
gieus Utaalmodigbed det jeg var blevet: at være Digter, til-
intetgjorde det, eller i ethvert Tilfælde jeg kom ganske fam-
tidigt, i eet Nri til at begynde to Steder, dog saaledes, at
det at være Digter egentlig var mig noget Uvedkommeude,
var det jeg var blevet ved et Andet, — den religiense Op-
verkkelse derimod vistnok ikke det jeg var blevet ved mig selv,
men blevet efter mit Selv, det er, i det at være Digter
gjenkjendte jeg i dybere Forstand ikke mig selv, men veli
den religieuse Opvakkelse.
Her seer Lasereii let Forklaringen af hele Forfatterskabets
Duplieitet, kun at denne tillige blev optaget i Forfattereiis
Bevidsthed Hvad var der at gjore? Ja, det Digteriske
maatte udtommes, det var mig en Umulighed Andet. Meir
hele den æsthetiske Frembringelse var lagt rinder det Reli-
gieuses Beslag; det Religieuse fandt sig i denne Udtonimelse,
rnen skyndede i eetvaek paa, som vilde det sige: er Dri nu
ikke snart færdig dermed J. Medens der produceredes Digter-
SHJ Man vil nu maaskee blive opmærksom paa hvad jeg tidligt har forstaaet
sont heleForsatter-Virkfomhedens Ulykke menneskelig talt: den er for stor-
artet, den passer itle ind i noget Virkelighedens Øieblik, deels paa Grund
as den uhyre Hastcn hvormed der er arbeidet, deels fordi der tilbagelngges
en saa afgjørende Udvitling som fra det Æsthetiskc til det Religieiisr, det
Christeligt. J Forhold til Enten-Eller som det sorste Arbeide var dette
skjult, der var endnu ingen Maalestok givet, ei heller Duuliciteteit sat.
Man ansaae Enten-Eller for Frugten as mange Aaco Arbeide. Det
hjalp, dette Sandsebkdrag, sorudert mange andre hjalp Enten-Eller,
Derfor o: ved Hjelp as Sands-bedraget kunde Pudlitnin see den store
Flid, der var anvendt i stilistist Henseende — og dog er bogstaveligen
Enten- Eller skrevet i kottcsi Tid og i drli maaskee anvendt mindst Flid
paa Stilen. Men det forstaaer sig, Pudliknm kunde ogsaa see, at forste
U
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
