Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit Den hele Forfatter-Virksomhed opfattet, og under dette Synspunkt, at Forfatteren er religieus Forfatter - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
at tjene hans Livs Hensigt), til samme- summarunr blev: det
er hans Stolthed, Alt lader sig forklare af hans Stolthed.
Derpaa gik man videre, fra Naisonement til Handling. Da
det er hans Stolthed, sagde man, saa er enhver skjult Mod-
stand, enhver Frækhed mod ham og Mishandling as ham
ikke blot tilladelig, nei den er Pligt mod Gud — det er jo
hans Stolthed, der skal str·affes. O, nskatecrlige Kjobstad,
hvor er Dit ubetalelig, naar Du saaer Adrieire paa, bliver
hellig, naar det at hengive sig til-enhver SVkisnndelsens Raa-
hedens, Pobelagtigheder1s væmmelige Lyst, tillige bliver Ud-
trykket for at gjore Gud en Dyrkelse. Men un, hvorledes
,,hans Stolthed"? Laae da Stolthederr i de store Evners Det
vilde jo være som at bebreideGuld-Spurven, at det er dens
Stolthed eller af Stolthed, at den har alt det Guldstads
- paa. Eller var det hans Flid o. s.v.? Dersom et Barm
der blev meget strengt opdraget, arbeidede i Klasse sammen
med andre: var det da ikke underligt at sige, at hans Flid
o.s.v. var Stolthed, selv om det var saa, at de andre ikke
kunde folge ham? Dog sligtTitfcelde forekommer sjeldent, thi
saa bliver Barnet flyttet op i en ny Klasse. Meli destovecrre,
Den, der paa mange Maader er udviklet til at flyttes op i
Evighedelrs Klasse — der gives kun een Klasse til, Timelig-
hedens, hvor han maaskee længe maa vlive.«
»Dette var Marthriet. Men derfor seer ogsaa jeg, hans
Digter, Epigrannnet, Satiren, ikke den enkelte, han skrev,
men deri hans hele Liv var, at nu, da alle de mange »virte-
lige" Mennesker, med hvilke han, især naar »Benene« skal
afgive Maalestokten —- ikke for det at være Fa- (unimai),
men for det at være Menneske, paa ingen Maade kunde ud-
holde Sarmneniigningen, at nu, da deres Vee1i som hans ere
smnldkede i Graven, og han ankommet i Evigheden, hvor,
in pgkeuliresi sagt, »Benene« ikke gjøre Udslaget, hverken
deres Tyndhed eller deres Tykkelse, hvor, in parenlnesj sagt,
han, Gud være lovet, er evig fritagen for Selskab med de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
