Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bilag „Den Enkelte“. Tvende „Noter“ betræđfende min Forfatter-Virksomhed - No. 2. Et Ord om min Forfatter-Virksomheds Forhold til „den Enkelte“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lig g e r paa, at det er rigtigt, fordi et Menneske skal bort fra
det at vcrre D igter og ind i det Existcntielle, det Ethiske*);
men dog er han for meget D igter til at vcrre et Sandheds-
Vidne. Han er et Confinium derimellem, der dog categorisk
rig tig t har forholdt sig til Historiens Fremtid.
„Den Enkelte" er Aandens. Aands-Opvcckkelsens Categorie,
P olitik saa modsat som vel mnligt. Jordisk Lon, M agt, Wre,
o. s. v. er ikke forbandet med dens rette Anvendelse; thi selv
naar den brnges i det Bestaaendes Interesse, Inderlighed
interesserer ikke Verden, og naar den brnges katastrophisk,
den interesserer dog ikke Verden, thi at bringe Offere, at
offres, hvad jo maa blive Folgen af at den ikke v il see at
blive sandselig M agt, interesserer ikke Verden.
„Den Enkelte"; det er den christelig afgjorende Categorie,
og den v il ogsaa blive afgjorende for Christendommens Frem-
tid. Grund-Forvirringen, hvad man kunde kalde Christenhedens
Syndefald, er: Aar efter Aar, Aarti efter Aarti, Aarhundrede
efter Aarhundrede, snigende at have — halv nccsten sig selv
ubevidst, hvad den vilde, og vcrsentligen sig selv ubevidst,
hvad den gjorde — at have villet franarre Gud Eiendoms-
Retten til Christendommcn, og scrtte sig i Hovedet, atS lcrg-
tcn, Menueske-Slcrgten, selv har opfundet, eller dog saadan
«) Denne Bevcegelse fra „Digteren" til religieus Eristeren er i Grunden Bc-
vcegelsen i hele Forfatter-Virksomheden, totalt betragtet; man sammenligne
„Kjcrlighedens Gjerningcr" ill- cr.Il.) belrcrffende den Brug, hvilken der
iglen gjores af „Digteren", som terminus » <>uo for christelig religieus
Eristeren. Hvad den Bevcegelse angaaer, som beskrives i en Rerkke af
Skrifterne, fra det Nhilosophiskc, det Systematiske til det Eenfoldige, det
er, det Eristentielle, da er denne Bevcegelse, blot i et andet Forhold, vce-
scntligcn den samme som fra Digteren til religieus Eristeren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
