Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fønikernes
reis er.
det dengang. Men det stod ikke i så høi anseelse hos Grækerne i
den klassiske tid, som det fik senere, og de forkastet det til bruk i
kunsthåndverket, derfor nævner også græske forfattere det sjelden.
Thales fra Milet (600 f. Kr.) opdaget at det ved gnidning tiltrak
andre legemer, og fra denne vigtige opdagelse så langt tilbake er
sprunget videnskapen om den kraft, som vil beherske det 20.
århundrede, og som har fåt navn fra Grækernes ord for rav, elektron.
Hos Romerne på keisertiden fik dette stof en så høi anseelse
at Plinius sier [XXXVII, c. 12] at “et derav forarbeidet nokså lite
‘menneskelig billede overgår prisen for et levende sundt menneske”
[slave]. Dette var både for dets skjønhet og for dets
hemmelighets-fulde egenskaper; båret som amulet kunde det avvende hemmelige
gifte, troldom, og andet. Det er derfor naturlig at det blev en søkt
handelsvare, som kunde lokke kjøpmænd lange veier.
Man har ment at Nordsjø-ravet skulde være kommet i handelen
mot syd før Østersjø-ravet, og da mytens Eridanos dels blev tat for
Rhone, dels for Po, mente man at ravet i tidlig tid blev ført ad den
vei op Rhinen, og over til begge disse elver, senere også op Elben
til Adriaterhavet [jfr. SCHRADER, 1901, Bernstein]. De arkæologiske
fund kunde også tale derfor, mente man; men det tør endnu ansees
tvilsomt, og sandsynlig er det vel ikke at Fønikerne fik det fra Rhone’s
og Po’s mundinger, de kan vel tidlig ha fåt det sjøveien. Ad hvilke
veier ravet fandt frem i de aller ældste tider er endnu ukjendt.
Selv om Fønikerne væsentlig var et handels- og industrifolk,
som ikke hadde særlig interesse for videnskapelig forskning, så
kan det ikke være tvil om at de ved sine utstrakte reiser, bragte
sin samtid megen geografisk viden, og de fik på flere måter
indflydelse på Grækernes geografi, særlig gjenem Milet, som fra først
av delvis var en fønikisk koloni, og hvor den første græske
geografiske skole, den joniske skole, utviklet sig. Thales fra Milet har
sandsynligvis selv været en Semit. Hvor langt deres reiser rak, er
ukjendt. Hittil er det ikke fundet nogen sikre levninger efter
føni-kiske kolonier langs Vest-Europas kyster, længere nord end i det
sydvestlige Spanien (Tarsis), og der er ikke noget historisk sikkert
grundlag for den påstand at disse oldtidens sjøfarende handelsfolk,
Fønikerne, Kartagerne, og Gaditanerne, skulde, på sine færder ut
forbi Herakles’s Støtter og nordover langs Vest-Europas kyster,
ha nådd forbi tinlandet og helt til de nordeuropæiske farvande,
endog til Skandinavien og Østersjøen, hvorfra de selv skulde ha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
