Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nyttet en græsk kilde fra omkring Kr. føds. [jfr. Marx, 1895]. Denne
er igjen sat sammen av græske beretninger, hvorav en del kan være
hentet fra punisk kilde; men spor av denne findes ikke hos nogen
anden kjendt klassisk forfatter, undtagen Plinius. Desværre røber
meddelelserne hos Avien i det hele liten forståelse i bruken av
kilderne, og digtet er ofte uklart.
I skildringen av Vest-Europas kyst [w. 90—129] heter det: “Og her hæver den
‘fremstikkende åsrygs hode sig — den ældre tid kaldte det Oestrymnis, — og hele den
‘høie masse av klipperyg vender mest mot den varme sondenvind. Men under dette
‘forbjergs top åpner den Oestrymniske Bugt sig for indbyggerne. I denne stikker de
‘oer som heter Oestrymniderne op, spredt vidt omkring, og rike på metaller, på tin
‘og på bly. Her bor en mængde mennesker med pågåenhet og driftig flid, og
‘handelsinteresser har de alle stadig, de gjennemploier på kyndig vis vidt og bredt det
‘brusende hav [fretum, egentlig stræde], og det uhyr-fulde oceans hvirvel med sine små
‘båter. Ti disse forstår nemlig ikke at sætte sammen [egt. væve] kjoler av furu eller
‘løn; de krummer ikke fartoier ved gran, som bruk er; men hvad som er underlig, de
‘lager altid skibene til ved sammenføiede huder, og ofte gjennemløper de det uhyre
‘hav ved hjælp av hud." To dagsreiser derfra lå den store o, som “de gamle kaldte"
’den Hellige *, “og den bebor Hiernernes folk [d. e. Irerne] vidt og bredt, og nær den
‘igjen strækker Albionernes o sig. Og det var skik for Tartesserne at handle til
‘Oestrymnidernes grænser, også kolonister fra Kartago, og de mange som farer mellem
‘Hercules’s Støtter, besøkte disse have. Puneren Himilko forsikrer at disse have neppe
*kan gjennemseiles på fire måneter, således som han selv har fortalt at han har erfaret
Ved sin seilas; således driver ikke nogen vind skibet frem, i den grad er det dovne
‘havs træge vand dødt. Han føier også til at der er meget tang mellem bølgerne, og
‘at den ofte holder skibet tilbake likesom krat Ikke destomindre sier han, at havets
‘rygge [d. e. havet] ikke sænker sig til noget dyp, og at jordoverflaten neppe dækkes
‘med litt vand. Altid går havets uhyrer hit og dit, og de vilde dyr svømmer mellem
‘de træge og langsomt krypende skibe."
Det kan være vanskelig at avgjøre hvor meget av dette virkelig
stammer fra Himilko. Navnet Oestrymnis findes ikke andensteds
i literaturen, og kan være tat fra ham *. Den antagelse at det skulde
være Kap Finisterre, og at den Oestrymniske Bugt (Sinus
Oestrym-nicus) skulde være Biskayer-bugten er ikke rimelig; en så åpen
og vid havbugt kunde vanskelig ha fåt en betegnelse som av den
latinske forfatter er blit gjengit med sinus; og desuten biir det da * 1
1 Denne betegnelse som stadig går igjen når talen er om Irland, kunde kanske
i tidlig tid skyldes likheten mellem det græske ord Hieros (hellig) og Hierne (Irland),
som igjen kan komme av Irernes navn for øen, Erin. Senere skyldes forestillingen
om øen som hellig selvfølgelig Irlands tidlige omvendelse til kristendommen og dets
munkevæsen.
1 Trods Mullenhoff’s motsatte anskuelse [1870, s. 92] forekommer det mig ikke
helt utelukket at det kan være opstaat ved en forvanskning av navnet for det folk
som Pytheas kaldte ostimier eller ostimnier, og som i haandskriftene av Straeo (IV,
195) også har formene osismier (jfr. ogsaa Mela III, 2, 7; Plinius IV, 32; Ptolemaios
II, 8, 5; Orosius 6, 8) og ostidamnier (I, 64), og som bodde i Bretagne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
