Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Personlige
forhold, og
tidspunkt
for færden.
ham latterlig, og formindske hans berømmelse \ De løsrevne
meddelelser om ham og hans reiser er således kommet drivende ned til
os som tilfældige vrakstumper på tidens strømmer, tildels forkrøblet
og forvredet av fiendtlige kræfter. Det er ikke til at håbe at en
av slike stumper skal kunne danne sig en pålidelig forestilling om
det oprindelige verk, men allikevel, op fra det lille vi vet, stiger en
skikkelse som i kraft, intelligens, og dristig utholdenhet, rager høit
over de fleste tiders opdagere.
Om Pytheas’s personlige forhold vet vi intet sikkert, ikke
engang hvad tid han levde på. Da han ikke var kjendt av Aristoteles,
men derimot av dennes elev Dikaiarkos (død omkr. 285 f. Kr.), var
han sandsynligvis en samtidig av Aristoteles og Alexander, og hans
reise kan være foretat omkr. 330—325 f. Kr. Så lite vet vi om
reisen, at det har været opkastet tvil om den væsentlig var en
sjø-færd, eller om en større del av den gik over land. Vi vet heller
ikke om Pytheas gjorde en stor reise mot nord, eller flere. Efter
en uttalelse av Polyb skulde Pytheas ha været en fattig mand: han
finder det nemlig [efter Strabo, II, 104] “utrolig, hvorledes det skulde
‘være en ubemidlet privatmand mulig, at beseile og gjennemvandre
‘så vide strækninger”. Hvis det er rigtig at han var fattig, hvilket
er usikkert, må vi vel anta at Pytheas enten har ledet en offentlig
ekspedition, eller fulgte som astronom og forsker med på en
sådan, som var utsendt av kjøpmændene i den foretagsomme
handelsby Massalia. Ved den tid var denne på høiden av sin
blomstring, efter at den ved heldige krige med Kartagerne hadde
trængt disse bort fra de indbringende fiskerier på Iberiens kyster,
og hadde også fåt oprettet handelsforbindelser der, hvorved det 1
1 De vigtigste kilder vi har om Pytheas er: Strabo (1. årh. e. Kr.) som ikke
kjendte hans originale verker, men væsentlig citerer efter den Pytheas meget
fiendtlig-sindede Polyb (2. årh. f. Kr.), og efter Eratosthenes, Hipparkh, og Timaios. Plinius
har hentet megen visdom fra Pytheas, men kjender ham heller ikke direkte, væsentlig
fra Timaios, Isidoros fra Charax, som igjen kjendte ham fra Eratosthenes, o. s. v.
Diodorus Siculus (1. årh. f. Kr.) kjender ham væsentlig gjennem Timaios. Geminos
fra Rhodos (1. årh. f. Kr.), som har et citat fra ham, kjendte muligens hans originale
verk “Om Havet”, men kan også ha citert efter Krates fra Mallos. Solinus (3. årh. e.
Kr.) som har flere meddelelser om Pytheas, kjender ham væsentlig gjennem Plinius
og Timaios. Endvidere findes indirekte citater og oplysninger stammende fra Pytheas
hos Pomponius Mela (1. årh. e. Kr.), Kleomedes (2. årh. e. Kr.), Ptolemaios (3. årh.
e. Kr.), Agathemeros (3. årh. e. Kr.), Skolier til Apollonios fra Rhodos, Ammianus
Marcellinus (4. årh. e. Kr.), Orosius (5. årh. e. Kr.), Isidor Hispaliensis (7. årh.
e. Kr.) o. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
