Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Færden
nordover.
gjort mig opmerksom på, står det ikke at han har “gjennemvandret”,
men “besøkt” tilfots. Meningen må være at han har gjort ophold
på mange steder ved kysten, og foretat kortere eller længere
vandringer ind over landet. At en mand skulde kunne tilbakelægge så
store strækninger alene på sin fot, gjennem den tids uveisomme og
skogvokste lande, synes ikke mulig.
Vi vet ikke hvad kundskap Pytheas kan ha hat på forhånd
om de av ham besøkte strøk;
men sandsynlig er det, at han har
hørt om tinlandet gjennem de
han-delsmænd som bragte tinnet over
land gjennem Gallien og ned ad
Rhone til Massalia. På lignende
vis har han sikkert også hørt
om ravlandet. Desuten kan han
ha fåt kundskap om Fønikernes og
Kartagernes handelsfærder langs
Europas vestkyst, og om Himilko’s
reise. Skjønt de fønikiske
sjøfarere nok søkte at holde sine
veier hemmelige for sine farlige
medbeilere Grækerne og
Massa-lierne, så har vel ikke dette
lykkedes i længden, hvad enten der
var krigersk eller fredelig
samkvem mellem dem; bare fangne
sjøfolk kan jo ha bragt
meddelelser.
Da Pytheas seilte ut gjennem Herakles’s Støtter kom han
allerede ved det Hellige Nes (Kap St. Vincent) til grænsen for den av
Grækerne kj endte verden. Han seilte nordover langs vest- og
nordkysten av Iberien (Portugal og Spanien). Han gjorde iagttagelser
over det, for en mand fra Middelhavet, merkelige fænomen:
tidevandet og dets årsak, og er den første Græker som sætter det i
forbindelse med månen. Han drog videre nordover, og fandt at
Kel-tikes (Galliens) nordvestlige del dannet en halvø, Kabaion (Bretagne),
hvor Ostimierne bodde. Han antok at den strakte sig længer vest end
Kap Finisterre; men den slags feiltagelser var let forståelige på en
tid da man ingen midler hadde til at bestemme længdegraden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
