Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At Thule hos Strabo ligger 6 dagsreiser i nord for Brettanike
er ingen indvending mot Norge. “I nord for” kan bare mene:
nordligere end, på lignende vis som Bretagne og steder i Britannien
beskreves som så og så mange stadier nord fra Massalia. Det
ser også ut som at Eratosthenes, at dømme efter hans
breddeangivelser og avstande, hentet fra Pytheas, virkelig har lagt Thule
i nordøst for Britannien (se hans kart s. 60), eller netop hvor Norge
ligger. Desuten hadde Pytheas ingen midler til at bestemme
retningen i overskyet veir, eller til at bestemme længden, hvorfor
han f. eks. antok Kabaion (Bretagnes ytterste nes) for at ligge
længere vest end Kap Finisterre.
At Thule av senere forfattere ofte nævnes som en ø, er av liten
vegt. For det første vet vi ikke om Pytheas selv har kaldt det
så; efter hele oldtidens geografiske forestillinger om norden måtte
et land i havet nordligere end de Britanniske Øer nødvendigvis være
en ø, selv om Pytheas ikke hadde sagt det. Dernæst, når en
reisende, som han gjorde, seiler nordover fra den ene ø til den anden,
og så sætter over havet fra Shetland, og kommer til et land endnu
længere nord, da måtte det være urimelig for ham at tro at han
her igjen støtte paa fastlandet. Desuten gjorde Pytheas en anden
reise østover langs Germaniens nordkyst, helt forbi Elbens munding,
og da hadde han stadig havet nordenfor sig i retning av sit Thule.
For at opdage at dette hang sammen med fastlandet, måtte han
ha reist helt op i den Botniske Bugt. Det vilde derfor været
ulogisk av Pytheas om han ikke hadde opfattet Thule som en stor ø,
slik som det også senere omtales. Det nævnes endog som den
største av alle øer. Da Romerne først fik underretning om
syd-Sverige eller Skandinavien (Skåne) i Østersjøen, kaldte de det
likeledes en ø, og som sådan blev det længe opfattet.
Efter hvad ovenfor er fremholdt må vi altså tro at Pytheas
allerede i det nordlige Brettanike, eller på de Skotske Øer, har fåt
underretning om Thule eller Norge hinsides sjøen. Men derav følger * i
hvis han var kommet til Norge, måtte ha truffet nye dyrearter og mennesker, særlig
Finnene med deres rener, hvilket han, efter Miillenhoff, åbenbart ikke har gjort, er
f. eks. en uholdbar påstand; ti for det første er det usikkert om Ren-Finnene allerede
på den tid var kommet til Norge. For det andet, om de virkelig allerede har levet
i Finmarken, så er det ikke rimelig at anta at en sjøfarer, som för langs kysten så
langt som til henimot polkredsen, skulde ha truffet sammen med disse Finner.
Endelig, for det tredje, kan vi umulig gå ut fra at Pytheas ikke har omtalt alt det som
ikke findes i de tilfældige citater av ham hos senere forfattere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
