Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havet
hinsides
Thule.
tiltuske sig den nødvendige mat. Det blir da tvilsomt om han har
klart at komme tilbake samme sommer eller høst, og rimeligere er
det at tro at han har overvintret et eller andet sted på veien.
Hvad enten Strabos ovennævnte sted gjælder folkene i Thule
eller i Britannien, så tyder det på at Pytheas har været på en av
disse steder om høsten, og har der set indhøstningen av kornet;
men folkene kan jo også ha fortalt ham om det (ved tolker); og stort
mer kan vi ikke si. Det kunde indvendes at hvis han tilbragte
en vinter i Norge, da er det sandsynlig at han vilde ha git mange
for den tid merkelige oplysninger om den nordiske vinter, som
ikke omtales av nogen forfatter. Men det må altid huskes hvor
ytterst tilfældige og mangelfulde de citater er som er opbevart fra
ham, og vi vet ikke hvad han virkelig kan ha meddelt.
Pytheas har også fortalt om havet hinsides Thule. Dette kan
særlig sluttes fra følgende steder:
STRABO [I, 63]: “Thule som Pytheas sier ligger 6 dagsreiser
‘nord for Brettanike, og er nær det sammenløpne hav (pepegoia
‘thalatta, d. e. Ishavet).”
Plinius [IV, 16 (30)]: “Efter en dags seilas fra Thule biir det
‘størknede hav (mare concretum) av nogen kaldt Cronium V’
SOLINUS [22, 11]: “Længere ute end1 * 3 * * * 7 Thule møter vi det træge
og faste hav (pigrum et concretum mare)”
Endelig har vi et bekjendt sted hos STRABO [II, 104], som sier
om Pytheas, at han har påståt at han, foruten at ha besøkt hele
Britannien o. s. v.,
“dertil har anstillet undersøkelser med hensyn til Thule og hine strøk, i hvilke
‘der hverken var særskilt land eller hav eller luft længer, men en blanding av disse
‘lik havlunge, hvori han sier land og hav og det hele svæver, og denne [blandingen]
‘er som et bånd om det hele, er hverken gangbar eller seilbar. Det som ligner lungen
‘har han, efter hvad han sier, selv set; det øvrige fortæller han efter det han har hørt.
‘Dette fortæller Pytheas, og at han, da han vendte tilbake her, besøkte hele Europas
‘oceankyst, fra Gadeira til Tanais.”
1 Oprindelsen til dette navn på det nordligste eller ytterste hav, som forekommer
hos flere forfattere, er noget usikkert. Almindelig er det antat [jfr. Hergt, 1893,
s. 71] at det kommer fra den græske gud Kronos (latinsk Saturn). R. Reysr [1839,
s. 396, 1868, s. 165] mente, (efter Toland fra 1725) at det var av keltisk avstamning,
og sidestillet det med wælsk (kymr.) croni, at samle sammen; Muir-croinn skulde
endnu på irsk betegne Ishavet, og nærmest bety det sammenløpne hav; men noget
slikt ord er ikke at finde i irsk eller gammelirsk [jfr. Mullenhoff, 1870, s. 415].
7 Hergt (1893, s. 71) har lagt vegt på at her står ultra og ikke trans, og mener
at det ikke betegner en umiddelbar berøring med Thule, men at man snarere maa
tænke paa et mellemrum (?).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
