Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Scadinavia.
Her er mange nye navne og oplysninger. Enkelte navnes
form tyder på at Plinius også her for en del har hentet fra græske
forfattere; men hans oplysninger må også delvis stamme fra
romerske kilder, og fra Germanien selv. Hans Codanus må være
den samme som hos Mela, og er sjøen ved Kimbrernes land, som
her omtales første gang klart som et nes (promunturium). Det
er Kattegat, og, ialfald delvis, Skagerak. Det uhyre fjeld Saevo biir
det da rimeligst at opfatte som det Skandinaviske tjeldland, særlig
det sydlige Norge, som danner Codanus derved at denne på den
anden side er begrænset av det Kimbriske Nes1. Pa samme
fjeldland biir det da altså at nesset Rusbeas ligger (se ovenfor).
Navnet Scatinavia eller Scadinavia (Plinius har i håndskriftene
begge skrivemåter) træffer vi her for første gang sikkert; men
merkelig er det at vi også samtidig finder navnet Scandia hos Plinius; det
er brukt om en ø som nævnes nær Britannien (se senere, s. 81).
Scandia har gjerne været opfattet som en forkortet form av
Scadin-avia; men sammenholdes forekomsten av begge navne hos Plinius
med at Mela endnu ikke har nogen av dem, men derimot en stor
ø, Codanovia, i Codanus, så kan det synes mulig at det oprindelig
1 Oprindelsen til navnet Saevo kan ikke sikkert fastslåes. Forbiger [184, III,
s. 237] mener det er Kjølen og påstår at det skulde være et norsk navn som endnu
findes i formen Seve Ryggen; men noget slikt navn kjendes ikke i Norge. Det synes
mulig at navnet kan stå i forbindelse med det gotiske saivs for sjø (jfr. oldnorsk sær);
men det er også tænkelig at det kan være opståt ved en forvanskning av svevus.
Som dette blev det ialfald opfattet i middelalderen. Solinus sier [c. 20, 1] efter Plinius at
“Mons Saevo ... danner Germaniens begyndelse”, men Isidor Hispalensis sier at Suevus
Mons danner Germaniens nordøst-grænse, og på Hereford-kartet (omkr. 1280) går i
nordøst-Germanien en fjeldkjede, Mons Sueuus, til en havbugt kaldt Sinus
Germa-nicus, som kan være Østersjøen. På Ebstorf-kartet (1284) har Mons Suevus fulgt
Sveverne sydover til Schwaben. Det er også mulig at Ptolemaios’s fjeldkjede Syeba
(Zu7\|3a, VI, c. 14) i det nordligste Asien (på 62° n. br.) har noget med Plinius’s Saevo
at gjøre. Mange gjetninger har været gjort om hvor dette sidste er at søke: nogen
[jfr. Detlefsen, 1904, s. 28] mener det har været Kjølen, skjønt det er helt uforståelig
hvordan denne fjeldryg langt nord skulde kunne sættes i forbindelse med Codanus;
andre [jfr. Lønborg, 1897, s. 20] at det skulde være i Mecklenburg eller Pommern
eller endog på Jylland [Geijer, 1825, s. 77], hvor der ingen fjeld findes, og aller
mindst “umådelige” (inmensus). Plinius’s ord kunde enklest forenes med det norske
fjeldland [jfr. Holz, 1894, s. 25]. Det kan nok tænkes, som Mullenhoff [IV, 1900,
s. 600] mener, at folkene på Augustus’s flåte, i 5 e. Kr., har i Kattegat set eller hørt
om den skandinaviske (nærmest svenske) kysts “Sjøfjelde”, *Saivabergo eller
*Saivaga-bergia, som steg op over sjøen, og som på latin blev til Mons Saevo; men vel så
rimelig er det kanske at meddelelsen kan stamme fra Germanerne på Jylland, som
har hat forbindelse med Norge, og har kjendt det høie norske fjeldland, og at det altså
ikke er den lave svenske vestkyst som har git oprindelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
