Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han selv sier, væsentlig bygget på det nu tapte verk av Marinos,
og danner et stort fremskridt i geografisk forståelse fra de praktisk
anlagte, men uvidenskapelige Romere. Med græsk videnskapelig
metode søkes her tidens geografiske kundskap samlet og ordnet til
en, i det væsentlige tør, tabellarisk oversigt over lande, steder, og
folk, med en mængde bredde- og længdeangivelser, for det meste
tat efter skjøn. Oplysninger og navne er for en stor del hentet fra
de såkaldte intinerarier, som var tabellariske, og tildels grafiske
reiseruter med steder og avstande, og som væsentlig skyldtes
militære kilder (særlig de romerske felttog), og for en mindre del
reisende kjøpmænd og sjøfarere.
Den kartografiske fremstilling blev av ham væsentlig forbedret
ved indførelsen av rigtige projektioner, med konvergerende
meridianer, hvortil det var gjort begyndelse allerede av Hipparkh. Hans
kartverk, som oprindelig kan være tegnet av ham selv, eller av en
anden efter de detaljerte angivelser i hans geografi, er de eneste
karter som er os overlevert fra oldtiden, og har derved fåt særlig
interesse.
Om norden er det hos Ptolemaios merkelig lite nyt, og på flere
punkter betegner han i så måte et tilbakeskritt, som det synes endog
fra Pytheas; men Europa’s nordkyst begynder at få fast form forbi
den Kimbriske Halvø til Østersjøen. Hans fremstilling av
Britan-nien og Irland (Ivernia), som er bygget på mange nye oplysninger,1
var sikkerlig en stor forbedring fra hans forgjængere, selv om han
gir Skotlands (Kaledoniens) nordlige del en eiendommelig avbøining
langt mot øst, som det kom til at beholde på sene karter. Han
nævner fem Ebuder (Hebrider) ovenfor Iverna, og sier endvidere [11,3]:
“Følgende øer ligger ved Albions 0 ved den Orkadiske Spids: øen Okitis (32°
‘40’ ø. 1., 60° 45’ n. br,), øen Dumna (30° ø. 1., 61° n. br.), ovenfor dem Orkades
omtrent 30 i tal, av hvilke den mitterste ligger på 30° ø. 1., 61° 40’ n. br. Og langt
‘ovenfor dem Thule, hvis vestligste del ligger på graderne 29° ø. 1., 63° n. br., den
‘østligste på 31° 40’ ø. 1., 63° n. br., den nordligste på 30° 20’ ø. 1., 63° 15’ n. br.,
‘den sydligste på 30° 20’ ø. 1., 62° 40’ n. br., og den som er i mitten på 30° 20’ ø. 1.,
‘63° n. br.”
Ptolemaios regnet sine længdegrader østover fra en nul-meridian
som han trak vest for de Lykkelige Øer (Kanariske Øer), verdens
vestligste del. Som det vil sees gir han ikke Thule nogen stor
ut-strækning. At han flytter det fra polkredsen syd til 63° skyldes vel
1 Særlig tyder hans mange stedsnavne på Irland på megen forbindelse med denne
ø fra fastlandet, kanske fra Gallien, og sandsynligvis ved handel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
