Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Plinius nævnte Hillevioner, et navn som“’ellers ikke forekommer.
Slik dæmrer kjendskapet til Skandinavien langsomt i historien.
Nord for Europas kjendte kyster og øer var, efter Ptolemaios
og Marinos, et stort sammenhængende hav, som var en fortsættelse
av Vesthavet (Atlanterhavet). Ytterst mot nordvest var “det
Hyper-‘boreiske Hav [Okeanos Hyperboreios], som også kaldes det
Stiv-‘nede [Pe‘pegos] eller Kronios eller det Døde [Nekros] Hav.” Nord
for Britannien var det Duekaledoniske Hav, og øst for Britannien
var det Germanske Hav til øst for den Kimbriske Halvø, altså
Nordsjøen og den vestlige del av Østersjøen. Dertil grænste det
Sarmatiske Hav, med den Venediske (d. e. Vendiske) Bugt, fra
Weich-selens mundinger mot nordøst. Østersjøen var endnu bare en åpen
indbugtning av det store
Nordhav. Men om dette
strakte sig videre østover,
nordenom oikumenen og
gjorde denne til en ø,
visste man ikke.
Ptole-maios-Marinos satte
derfor det kjendte fastlands
nordgrænse til
breddekredsen gjennem Thule,
og lot det strække sig
mot nordøst og øst ut i
det ukjendte; de danner således den sidste utvikling av læren om
at oikumenen ikke var en ø i verdenshavet, idet de mente at
gjetninger om strøkene utenfor grænsen av det virkelig kjendte var
forkastelig, og ingen hadde nådd nogen kyst på de kanter; for det
Kaspiske Hav var lukket, og hang ikke sammen med Nordhavet.
Likeledes var i syd Afrikas utstrækning usikker, og de forbandt det
muligens med det sydøstlige Asien, søndenom det Indiske Hav, som
derved også blev indelukket.
Ptolemaios skrev på en tid da det romerske verdensrike stod
på sin høide, og han hadde den fordel, som Græker at kunne
forbinde den ældre græske literaturs videnskapelige skole med den
fylde av oplysninger, som uundgåelig måtte være samlet fra alle
dele av verden ved dette kjæmperikes utstrakte administration.
Hans og Marinos’s verk kom derfor som en naturlig frugt, grodd
frem ved tidens strøm. Men strømmen hadde netop da nådd en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
