Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[-Umuligheten-]{+Umulighe-
ten+} av 40
døgns
sommerdag og
vinternat
-q/i, d. e. øboer1. Men erindres bør det hvor meget navnet
Screre-fennae er forvansket, og det er da like stor mulighet for at andre
navne kan være det.
Til bestemmelsen av folket Adogit’s bosted er meddelelsen om
den førti døgns sommerdag og like lange vinternat desværre ikke
brukbar, i den form den foreligger; for noget slikt forekommer
ingensteds på jorden. Forutsætter vi at Adogit-folket selv har
iagt-tat solens op- og nedgang over fri horisont, så må vi tro at de har
regnet den ubrutte sommerdag fra den første til den sidste nat da
solens øvre rand ikke forsvandt under havbrynet. Og den ubrutte
vinternat har de regnet fra den første dag da solens overrand ikke kom
over horisonten ved middag, til den første dag da den igjen blev synlig.
Regner vi på denne vis, og tar hensyn til horisontal-refraktionen,
og til at ekliptikskråheten omkring år 500 var henved 11’ større
end nu, så finder vi, at de dengang hadde midnatssol i førti døgn
(d. e. fra 2. juni til 12. juli) på omtrent 66* 547 n. br., eller omtrent
ved Kunna syd for Bodø; men på det sted vilde solen være over
horisonten med mer end sin halve skive ved vintersolhvers middag;
og den var altså ikke borte i noget døgn, end si i førti døgn. På
den anden side var det først på 68° 51’ n. br., eller omtrent ved
Harstad på Hinnø, at de hadde en ubrutt vinternat, uten at se
solranden, i førti døgn (fra 2. december til 11. januar); men der hadde
de midnatssol om sommeren i omtrent 63 døgn. Fabelen om en
sommerdag av samme længde som den ubrutte vinternat kan
følgelig ikke stamme fra Nordboene, den må være fremkommet ad
helt teoretisk vei ved astronomiske spekulationer (uten kj endskap
til refraktionen), som var rester fra den græske videnskap, hvor
længden av den nordiske sommerdag altid antokes at være lik
vinternattens. Men at det er kommet oplysninger fra Nordboer ved den tid,
er sandsynlig, da meddelelsen om en førti døgns sommerdag og
vinternat ikke findes hos nogen tidligere kjendt forfatter2, og Jordanes?s
1 Jeg vil nævne som endnu en mulighet en forvanskning av Ptolemaios’s øer
Alokiai, som lå længst nord på hans kart, nordenfor den Kimbriske Halvø, og
længere nord end øen Skandia, (se ovenfor ss. 91 f.). Græsk stort lambda, A, kan let
forveksles med stort delta, A, særlig på karter, og kan i en slik forvansket form være
overført til romerske karter, og derfra blit anvendt som navn for et folk man hørte
skulde bo særlig langt nord. Läffler [1894, s. 4] mener at adogit kan være et
lappisk folk, og at navnet sikkerlig ikke kan være av nordisk-germansk oprindelse, men
sier ikke hvorfor.
* Kleomedes sier at sommerdagen i Thule varte en månet, mens den ukyndige
Plinius sætter den til seks måneter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
