Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
på galt sted, hvilket også gjøres sandsynlig ved citatet fra Marcianus
om Thyle, som ikke har noget med Vinland at gjøre, men derimot
med Island [jfr. s. 150] \ Utelates denne tilføielse så sies det om
den geografiske beliggenhet bare at Danernes konge omtalte også
øen Vinland, som opdaget av mange i dette hav, d. e. det ytre
verdenshav, og den kunde forsåvidt være tænkt liggende hvorsomhelst.
At det ikke er lagt vegt på rækkefølgen hvori øene nævnes
fremgår også derav at Halagland nævnes efter Island og Grønland uagtet
det uttrykkelig sies at det lå nærmere Norge. At Adam, efter at
ha beskrevet det sidste længe før, her umotiveret omtaler
Halagland (Hålogaland) som en egen ø1 2 sammen med Island og Grønland,
viser hvor mangelfuld hans oplysninger om de nordligste strøk
virkelig har været.
Som det i det senere kapitel om Vinland vil bli nærmere påvist,
må Adam’s forestillinger om dette land, om vinen og kornet der,
stamme fra sagnene om de Lykkelige Øer, som nordboene har
kaldt Vfnland hit Gööa. Dette sagn må ha hat utbredelse i norden
på den tid, og muligens kan det allerede da være sat i forbindelse
med opdagelsen av lande i vest. Men det er kanske mer end en
tilfældighet at Vinland omtales like efter Halagland. Da nemlig det
sidste navn urigtig blev opfattet som at bety det Hellige Land2, så
kan det være naturlig at Vinland eller de Lykkelige Øer, oprindelig
de Saliges Land, lagdes i nærheten derav. Hertil kan også, bevisst
eller ubevisst, navnlikheten mellem Vinland og Finland (eller rettere
Finmarken, Finnenes land) ha bidrat; senere i middelalderen blev
disse navne oftere blandet sammen og forvekslet. Finner og
Finland blev stundom på tysk skrevet med V; og V og F blev forbyttet
i geografiske navne også utenfor Tyskland, som når, i et islandsk
geografisk skrift som tillægges abbed Nikuläs Bergsson på Thverå
(død 1159), Venedig gjøres folkeelymologisk til Feneyjar [jfr. F.
JÖNSSON, 1901, s. 948]. Særlig interesse har det at latinsk vinum
1 Idet dette ark skal trykkes ser jeg ved et tilfælde at netop samme mening er
fremholdt, næsten med de samme ord, av Sven Lønborg [1897, s. 168].
2 Adams opfatning av Hålogaland (Halagland) som en ø kan komme av navnets
lydlikhet med det av ham selv omtalte Heiligland (Helgoland). Da det ene land var
en ø måtte det ligge nær at tro at også det andet var det. Derfra kan også
opfatningen av navnet som at bety hellig komme. Heiligland holdtes hellig for det kloster
som der var anlagt. Et tilsvarende navn: Eyin Helga, kjendes fra sagaene på to øer:
Helgeøen i Mjøsen, og den bekjendte Iona på Hebriderne [Magnus Barfot’s saga
kap. 10]. Den sidste var hellig på grund av Kolumkilles kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
