Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stammer av mindst to forskjellige racer, en særlig langskallet og en
særlig kortskallet. Den sidste antagelse blir, ialfald til en viss grad, den
mest naturlige, og da det ikke er sandsynlig at kortskallerne skulde
ha indvandret senere end de langskallede Germaner til Norge, biir det
rimeligst at tro at der var mindst ett kortskallet urfolk før de kom.
Disse urfolk var jægere og fiskere, og måtte derfor i de fleste strøk Sydlige
Fin-streife meget sprett omkring for at finde det nødvendige til livets ner 1 Skan’
ophold. Det var alene de gunstigere livsbetingelser i enkelte strøk,
dmaxien-f. eks. fiskerigdommen langs Norges vestkyst, som tillot en tættere
befolkning med fastere bosætning. Da de større og kraftigere
Germaner utbrette sig langs kystene, blev det ældre kortskallede
jægerfolk, som kan ha været keltisk \ i de fleste strøk trængt mot landets
indre skogtrakter, hvor der var vildt og fisk nok for deres fangst.
I strøk hvor de bodde tættere og hadde fastere bosætning, som på
Norges vestkyst, blev de ikke helt fortrængt. For dette mørke
urfolk, som var mindre av legemsstørrelse og var jægere og fiskere i
»
utmarkene, kan Germanerne, på en eller anden vis, ha fåt et fælles
navn Finner; enten kan disse ha kaldt sig selv så, eller navnet er
opståt på anden måte2. Da Germanerne støtte sammen med et andet
lavvokset og mørkhåret jæger- og fiskerfolk i nord, overførte de
navnet Finn også på dette, skjønt det tilhørte en helt forskjellig
sprogstamme, den finsk-ugriske, og en endnu mer forskjellig,
mongoloid rase. Men til adskillelse fra det sydlige keltiske jægerfolk
blev det nordlige delvis kaldt Skridfinner. Efterhvert som de
sydlige Finner gik op i Germanerne og forsvandt som særskilt folk,
blev navnet i Norge heftende ved det andet folk og landet
(Finmarken) i nord, og i Sverige ved det derfra meget forskjellig folk
og land (Finland) i nordøst.
Da de sydlige Finner var et arisk folk, og da de ariske sprog
i hin fjerne tid, da de blev skilt fra Europas sydligere kortskaller,
Kelter og Slaver, ikke har været meget forskjellige, blir det let for- 1
1 Av kjendte kortskallede folk i Europa har vi Kelter og de vestlige Slaver,
Polakker, Tsjeker o.s.v. Disse er sproglig sterkt adskilt, men et spørsmål er det om ikke
det kortskallede element i begge oprindelig er det samme. Dertil kommer, at så langt
tilbake i tiden som det her gjælder, har sikkerlig sprogforskjellen mellem dem været
liten, og forsåvidt er det av mindre betydning fra hvem av dem den første indvandring
i Skandinavien kom.
1 Som prof. Alf Torp har gjort mig opmerksom på, måtte, på grund av den
germanske lydforskyvning et ord Fin ventes at ha lydt Pen eller noget lignende i hin
fjerne tid. Pen på keltisk betyr hode, og helt utænkelig er det ikke, at et slikt ord
kunde gå over til at bli folkenavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
