Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjeldfinnene, og som også var beslegtet med Samojederne længere
øst; men ved lange tiders nær berøring med Kareler ved Hvitehavet
og med Kvæner hadde de fåt et karelisk-finsk sprog. Men deres
sprog har også, som av Konr. Nielsen påvist, mange ord som
har likhet med samojedisk, hvad enten dette er oprindelig slegtskap,
eller skyldes senere påvirkning. Disse folk blev av Nordmændene
kaldt Finner, eller blev, til adskillelse fra den anden slags Finner
længer syd, også kaldt Skridfinner, fordi de streifet meget om
på ski om vinteren. Folk av denne jægerstamme lærte ved
berøring med rennomaderne, Samojederne, længer øst at holde ren.
De fleste av dem fortsatte som jægere, fangere, og fiskere, men
optog delvis renhold som en binæring. Hvorledes et omstreifende
jægerfolk kan, i nordlige strøk, ha nogenlunde ensartet kultur og
sprog over meget større strækninger end det her er tale om, er
Eskimoene et godt eksempel på, som har væsentlig samme sprog og
kultur fra vest for Bering Strædet like til Grønlands østkyst. En
med disse jæger-Finner beslegtet stamme, som talte meget nær
samme sprog, men bodde længst øst, hvor det vistnok var landjagt,
men lite sjøfangst, gik efterhånden helt over til at bli rennomader,
og de brette sig i forholdsvis sen tid over fjeldvidderne vestover,
og langs Kjølen sydover. Da Nordmændene trængte nordover langs
kysten av Nordland traf de sammen med jæger-Finnene eller
Sjøfinnene. Ved denne berøring med en høiere kultur har disse Finner
lært meget, mens på den anden side Nordmændene har lært av
deres fangst og jægerkultur, som var vel tillempet for disse
omgivelser. Derved er en høiere utvikling av sjøfangsten opståt.
Oprindelig har Finnene hat en let vidjebundet båt med paddelåre, som
har været meget anvendelig til sjøfangst, og for hvilken de også
fremdeles har egte finske ord i sit sprog. Av Nordmændene har de lært
at bygge større båter, og at bruke seil, hvorfor deres fleste ord for
de nye slags sjøbruk blev norske låneord. Av Peder Claussøn
Friis’s skildring ser vi, at Sjøfinnene i det 16. århundrede endog
“hafue synderlig Gaffn aff deris Skibsbygning, fordi de ere gode
‘Tømmermænd, oc bygge alle Nordfar-Jacter oc Skibe hiemme hos
‘dennem sielfue paa deris egen Bekostning for et temmeligt Værd
*. . . . De bygge oc mange Baade . . . Med andre ord, vi ser de
har fuldstændig optat Nordmændenes båt- og skibsbygning, og
dermed også ordene som er forbundet dermed. De har på samme vis
sikkerlig også fåt bedre redskap for sjøfiske end dem de oprindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
