Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter G. Storm’s mening, mellem år 1270 og 1300, mens Finnur
Jönsson [1901] sætter den til første del av det 13. århundrede. Ved
at sammenholde disse forskjellige meddelelser kan vi danne os et
billede av hvad som er foregåt; om vi end må tro at traditioner som
har levd så længe på folkets mund er i tidens løp blit adskillig
omformet, — især hvor de ikke har kunnet støtte sig til vel kjendte
geografiske forhold, — og de har optat i sig mangt et træk fra andre
traditioner, eller fra rene eventyr.
Flere meddelelser, både i Hauk’s Landnåmabök og i Sturlubök,
og i andre sagaer, nævner, at Grønland blev første gang opdaget av
Nordmanden Gunnbjørn, søn av Ulv Kråka, kort efter Islands be- Gunnbjørn
byggelse. På reise til Island, antagelig omkring år 900, rak han Ulvsson.
vest i havet, og så da et stort land, og fandt nogen øer, som
senere blev kaldt Gunnbjørnskjær. Disse må ha været på
Grønland; mest sandsynlig nær Kap Farvel, men hvis det var sent på
sommeren, i august eller september, da det er lite is langs
østkysten, kan han også være kommet helt under landet længere nord,
og har fundet øer der, f. eks. ved Angmagsalik. Det er imidlertid
av mindre betydning hvor det var; for da han så at det ikke var
Island han hadde fundet, men et mindre lokkende land som ikke
indbød til overvintring, har han vel straks fart videre for at nå sit
mål før is og årstid hindret ham, og han har ikke heftet tid med
at undersøke landet. Om Gunnbjørn slog sig ned på Island, vet vi
ikke; men det fortælles at bror hans, Grimkell, tok land på
Snæ-fellsnes, og var blandt de første landnåmsmænd, og sønnene hans,
Gunnstein og Halldor, tok land nordvest ved Isafjord.
Forskjellige senere forfattere har opfattet det som at
Gunnbjørnskjær skulde ha ligget vest for Island, og langt fra det større land
som Gunnbjørn så; men de ældste optegnelser (i Hauksbök og
Sturlubök) gir ikke ret til en slik opfatning. Den mulighet har
endog været nævnt, at Gunnbjørnskjær skulde ha ligget i havet
mellem Island og Grønland, men senere være blit ødelagt ved et
vulkansk utbrudd. På Hollænderen Ruysch’s kart fra 1508 står en
ø avsat i dette hav, med den oplysning at: “Denne ø blev i året
‘1456 e. Kr. totaliter opbrændt.” Det er utænkelig at en slik ø mitt
i farvandet fra Island til Grønland skulde helt ha undgåt omtale i
de ældste beretninger om Eirik Raude’s og senere Grønlands-fareres
reiser, ikke at tale om at den måtte ha været nævnt i de gamle
kursforskrifter (f. eks. i Hauksbök og Sturlubök) for seilasen fra
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
