Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra det indre av Eiriksfjord, ved Brattalid og
utover. Fjeldet Igdlerfigsalik 1 bakgrunden [efter D.
Bruun, 1896].
Indvandringen til
Grønland må efter sagaen ha
gåt hurtig; for i år 1000 var
der alt så mange
mennesker, at Olav Tryggvason
kunde anse det umaken
værdt at gjøre
anstrengelser for at få det kristnet og
sende prest derop med
Ei-rik’s søn Leiv. Eiriks kone
Tjodhild tok straks troen;
men gamlingen selv likte
ikke den nye lære, og
hadde vanskelig for at
opgi sin egen. Tjodhild lot bygge kirke et stykke fra husene, “der
‘holdt hun bønnene sine, og de mænd som tok kristendommen, men
‘de var de fleste. Hun vilde ikke bo sammen med Eirik, siden hun
‘tok troen; men ham var det meget imot.” I Snorre’s Heimskringla heter
det at folk kaldte Leiv for “den Heppne [se senere]; men Eirik, far
‘hans, mente at det gik op i op, at Leiv hadde berget skibsmandskapet i
‘havet, og det at han hadde
‘bragt
hyklerenfskæman-‘nin) til Grønland, det var
‘presten.”
Det var i to strøk på
Grønland at Nordboene
slog sig ned. Det ene var
Østerbygden, så kaldt
fordi den lå længst i
sydøst på vestkysten,
mellem sydenden, Hvarv, og
omtrent 61 ° n. br. Den
svarer til det nuværende
Julianehåbs Distrikt. Det
var den tættest befolkede,
og der var det
Eiriks-fjorden med Brattalid lå.
I hele den “bygd” sies det
at ha været 190 gårder
Den mittere del av Østerbygden. Sort prik merker
gamle ruiner, kors gamle kirker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
