- Project Runeberg -  Nord i Tåkeheimen /
210

(1911) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Norrøn
literaiur i
Grønland.

Utsigt fra fjeldet Iganek mot syd over Igaliko-fjorden (Einarsfjord), og til høire Tunugdliari

Om end livskårene i bygdene på Grønland ikke kan ha været
fete, så var allikevel livet ikke hårdere end at der kunde utfolde sig
en egen digtekunst. Sophus Bugge hævder i “Norræn Fornkvædi”
[Kristiania, 1867, s. 433] at Eddaens “Atlamål en grænlenzku” er,
som tilnavnet viser, fra Grønland, og er snarest forfattet der.
FINNUR JÖNSSON [1894, I, ss. 66, 68 tf.; 1897, ss. 40 ff.] vil endog henføre
fire eller fem andre Edda-kvad til Grønland, nemlig: Oddrunargråtr,
Goörunarhvot, Siguröarkviöa en skamma, Helgakviöa
Hundings-bana, kanske også Helreiö Brynhildar. For de to sidste er
antagelsen sikkert altfor tvilsom, men for de tre andre er den mulig. Det
senere (s. 228) nævnte Norörsetu-dråpa, er digtet på Grønland;
og det såkaldte Hafgeröinga-dråpa kan stamme derfra, i
Land-nåmabök, hvor et par bruddstykker av det er gjengit, sies det at
være digtet av en “kristen mand (munk?) fra Suderøene”
(Hebri-derne) på veien dit. De bruddstykker av kvad om Furöustrandir og
Vinland, som er gjengit i Eirik Raude’s saga, kan muligens også være
grønlandske. Med den opfatning at Grønland hadde en selvstændig
digtekunst, stemmer det at Snorra-Edda gjengir et eget slags
versemål som kaldes “Grønlenzkr håttrJn.

De grønlandske kvad som Atlamål står kanske ikke på høide
med det bedste av den norrøne skalde-digtning; men det går
gjen-nem dem en hemsk, dyster stemning som bærer bud om den vilde
natur og de omgivelser hvori de blev digtet.

1 Edda Snorra Sturlusonar, I, ss. 686, 688, Hafniæ, 1848.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 15:05:04 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/takeheimen/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free