Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor det ikke kan ha været vant om drikkevandet. Torgils,
eller den mand fortællingen først er kommet fra, kan ha forlist
om høsten på østkysten av Grønland, nær Angmagsalik eller litt
søndenfor, og har så hat en hård strid før han nådde frem langs
landet på indsiden av isen til Kap Farvel; men at det skulde ha tat
fire år er ikke rimelig, selv har jeg på lignende vis rodd i båt det
meste av denne strækning på tolv dager. Det er ikke godt mulig
at de skibbruddne skulde ha forlist med skibet sit langt nordenfor
Angmagsalik, da isen ligger ut for landet der mest hele året
rundt, og heller ikke er det trolig at de skulde være kommet helt
nord nær Scoresby Sund, nordenfor 70° n. br., hvor tilkomsten er
lettere; for der hadde de ingenting at gjøre, når de skulde dra til
Østerbygden.
I Islandske Annaler fortælles det oftere om Grønlands-farere som
forliser, i de fleste tilfælder har det vel været ut for Østgrønland. I
sagaene er det flere fortællinger om slike forlis, eller om folk som er
‘har blandet sjø og urin. De tar nu øsekarret, .... lager denne blanding, og bad
‘Torgils om lov til at drikke det. Han sa det kunde vel undskyldes, men hverken
‘vilde han forby eller tillate det. Men da de vilde drikke, bad Torgils dem række sig
‘karret, han vilde læse over drikken deres [eller også: tale over skålen], sa han. Han
‘tok mot det og sa så: Du, dit argeste dyr, som sinker færden vor, skal ikke rå for
‘det at jeg eller andre skal drikke vor egen uttømning! I det samme fløi det en fugl,
‘likest en alkeunge, bort fra båten, og skrek i. Torgils tømte derefter øsekarret
uten-‘bords. Siden ror de og ser vand rende, og tar av det til gangs, og det var sent på
‘dagen. Denne fuglen fløi nordut fra båten. Torgils sa: Sent har denne fuglen forlatt
‘os, og gid den nu måtte ta al djævelskapen med sig; men vi må være glad, at den
‘ikke fik det i stand som den vilde.”
På Brandan’s første sjøfærd i den irske fortælling Betha Brenainn etc. eller
Inram Brenaind (fra omkr. 12. årh., jfr, Zimmer, 1889, ss. 137, 319) fik sjøfarerne en
dag en slik tørst, at de var døden nær. De så da herlige vandstråler falde ned fra en
klippe. Fællerne spurte Brandan om de kunde drikke av vandet. Han rådde til først
at læse velsignelsen over det; men da det blev gjort holdt strålene op at rende, og de
så djævelen, som lot vandet ut av sig, og dræpte de folk som drak av det. Sjøen blev
lukket over djævelen, forat han fra den tid av ikke skulde tilføie nogen noget ondt
mere. Likhetene er slående: begge vansmegter av tørst og holder på at drikke urin,
Islændingene sit eget, og Irerne djævelens. De spør sine førere — Islændingene
Torgils, Irerne Brandan — om de kan drikke det. Førerne vil i begge tilfælde at det
skal læses over det. I begge tilfælde ser de derefter djævelen, Islændingene i form
av en fugl som skriker og endelig forlater dem for ikke at fortrædige dem mer, og
Irerne i form av djævelen selv som later vandet, og forsvinder i sjøen for ikke at
gjøre mere ondt. Den islandske fortælling er delvis usammenhængende og
uforståelig, men får sin forklaring ved at sammenstilles med den irske; en ser da også
hvordan det oprindelig kan ha været sammenhæng mellem fuglen (den onde) og
drikken, hvilket ellers er ufattelig. Den islandske fremstilling kan være opståt ved
forvanskning og tillempning, gjennem mundtlig overføring, av det irske sagn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
