Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘ben-kiler i’. Den sommer kom det også mænd fra Nordrsetur, som hadde fart
læn-‘gere nord end folk for hadde tidende om. De blev ingen Skrælinge-bopladser var,
‘undtagen i Kroksfjardarheidr, og derfor mener man, at de |d. e. Skrælingene] må der
‘ha den korteste vei at fare, hvorfra de så end kommer dit . . , Derefter låret efter?]
‘sendte prestene skib nordpå for at få vite, hvorledes det var nordenfor det fjerneste
‘de for var kommet; og de seilte ut fra Kroksfjardarheidr, så at landet sænket sig
‘(lægdi). Derefter kom det mot dem sondenveir med tykke (myrkri), og de måtte
‘holde unda [d. e. nordover]. Men da uveiret skilte sig (i rauf) og det klarnet (lysti),
‘så de mange øer og alskens fangst, både sæl og hval [d. e. hvalross?], og en stor
‘mængde bjarndyr [bjorn]. De kom helt i havsbotnen [d. e. Baffms-bugten] og alt
‘land [d. e. alt ikke isdækt land] sænket sig derefter, sydlandet og jøklene (jøkla)\
‘men jøkel (jøkull) var det og da syd for dem så langt de kunde sea; de fandt der
‘nogen Skrælinge-bopladser fra gammel tid (Skrælingja vistir fornligar), men de
‘kunde ikke gå på land for bjarndyrene. Siden för de tilbake i 3 døgr, og de fandt
‘der nogen Skrælinge-bopladser (nökkrar Skrælingja vistir) da de landet på nogen
‘øer syd for Snæfell. Siden för de syd til Kroksfjardarheidr en stor dagsroning
‘Jakobs messedag [25. juli]; der frøs det da om nætterne, men solen skinte både nætter
‘og dager, og var ikke høiere, da hun var i syd, end at hvis en mand la sig på tvers
‘i en seksæring ut mot bordene, da traf skyggen av den bordkant, som var solen
‘nærmest, i ansigtet på ham; men ved midnat var hun så høit som hjemme i bygden,
‘da hun er i nordvest. Siden för de hjem igjen til Gardar” [i Østerbygden].
Bjørn Jonsson sier at disse tidender (om den reise som her er
fortalt om) skrev Halldor prest i Grønland (som ikke var med
på færden, men bare har hørt derom) til den grønlandske prest
Arnald, som strandet på Island i 1266. De er så omskrevet på
Island (eller i Norge?) kanske av en av avskriverne til Hauksbök,
som ikke kjendte grønlandske forhold; senere er de igjen blit
avskrevet, og kanske “forbedret”, mindst en gang (av Bjørn Jönsson
selv). Desværre er de blade av Hauksbök, hvorpå denne beretning
må ha ståt, gåt tapt. Muligheter for at feil og misforståelser kan
ha indsneket sig er således tilstede, og en slik urimelighet som at
de “ikke kunde gå iland for bjarndyrene” (men de så likevel gamle
Eskimo-bopladser!) viser klart nok, at beretningen er ikke at op- 1
1 Da disse rækved-stykker må være ført av den Østgrønlandske Polarstrøm, synes
dette at tyde på, at det allerede på den tid var Eskimoer på Grønlands østkyst. Da
de omtales som noget merkelig, kan stykkene, med kiler av tænder og ben, ikke
stamme fra Nordboene, hverken på Island eller Grønland. Tilhuggingen med
«små-økser» eller «tverøkser» (d. e. eskimoisk redskap) har virket fremmed.
- Dette sted synes uklart, og her kan være feil eller misforståelser av de
forskjellige avskrivere. Men som det nu står tør det helst opfattes så, som at alt kjendt
land og de kjendte jøkler var sunket under synsranden; men den jøkel, d. e. bræ eller
indlandsis, som de så indfor sig, strakte sig sydover langs kysten så langt de kunde
se. Uttrykket “syd for dem” kan naturligvis ikke opfattes som nøiagtig i syd for det
sted, hvor de var, men nærmest som sydover langs kysten, fra den del som de lå
utfor; dette bestyrkes også ved tillægget “så langt de kunde se”, som alene kan gjælde
en kyst, som de ser langs med sydover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
