Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trædende at det tor tillægges megen vegt, særlig da det er den første søn som her
er den heldige, mens det ikke er så i eventyret.
Da de på Leiv’s reise i Grønlendinga-fiåttr (hvilken reise delvis
svarer til Karlsevne’s) kom til et land sydvest for Markland, gik de
op på en ø, nord for landet,
“så sig om i godt veir, og fandt at det var dugg i græsset, og det traf sig så at
‘de tok med hændene i græsset og stak i munden, og de syntes ikke at ha smakt
‘noget så søtt, som det var."
Det minder sterkt om Mosebøkenes manna i ørkenen som kom
som dugg [2. Mos. XVI, 14]. I den old-norske frie gjengivelse av det
gamle testamente, kaldt Stjörn \ fra tiden omkr. 1300, altså længe
før Grønlendinga-fiåttr, fortælles det derom at det kom dugg fra
himmelen rundt hele leiren “den klæbet og limte sig fast ved
hænderne, straks en tok på den”. . . . “de kjendte at det var søtt som
‘honning i smaken”. . . Men også her ligger irske sagn-forestillinger
nær. I fortællingen om Ua Corra’s sjøfærd (fra det 12. årh.)
kommer de sjøfarende til en ø med en yndig, vidunderlig træslette, fuld
av honning, og en græsgrøn flate i mitten med en velsmakende
herlig sjø. Senere kom de til en anden vidunderlig ø, med herlig
grønt græs, og honning-dugg lå på græsset [jfr. Zimmer, 1889, ss.
194, 195].
Navnet FurÖustrandir (vidunder-strandene) kan som senere
omtalt (s. 271) komme fra de irske sagns Tirib Ingnad (vidunder-landene)
og Tråg Mor (den store strand) fjernt i havet i vest.
Da Karlsevne kom forbi Furdustrandene, sendte han ut sine to
skotske løpere, manden Haki og kvinden Hekja, og bød dem løpe
sydover og undersøke landets kår og komme igjen efter tre dager.
Dette virker som et nyt eventyrtræk; og ikke mindre den vending,
at kong Olav hadde git disse løpere til Leiv, og bedt ham “gjøre
‘bruk av dem, hvis han trængte hastighet, for de var raskere end
‘dyr.” Slike træk kjender vi mange av fra eventyr og sagn. Så
kommer, efter de traditionelle tre dager, manden og kvinden løpende
oppe fra landet, den ene med vindruer, den anden med selvsådd
hvete i hændene. En fristes til at tænke på de speidere Moses
sendte ind i Kanaan, med bud om at undersøke landskårene, om
landet var fett eller magert, og de kom tilbake med en vinkvist og
en vindruklase, som de hadde skåret i Eskols dal (d. e. vindrudalen).2 * *
1 Jfr. Unger’s utgave, Christiania, 1862, s. 292.
* Jfr. også Josva’s to speidere, som efter skjøgen Rahab’s råd skjulte sig i
fjeldene i tre dager, og derefter gik ned og kom til Josva.
Sot dugg
og manna.
FurÖu-
strandir.
Sagnfigurer:
De skotske
løpere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
