Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irske
Lykke-lande
og Vinland.
kilder — kan ha ligget til grund for meddelelserne både hos Adam
og i den islandske literatur. I den sidste har så stadig flere træk
fra de klassiske forestillinger utkrystalisert sig på den engang skapte
kjerne, særlig ved de geistlige, klassisk dannede sagaskrivere.
Da Norge, og endnu mer Island (jfr. ss. 128, 198), fra gammel
tid hadde megen forbindelse med Irland, og da den norrøne
literatur på mange måter viser irsk påvirkning, ligger det nær at tro
at forestillingene om Vinland kan først være kommet til Island den
vei. Dette stemmer netop med hvad som blev omtalt ved
begyndelsen av dette kapitel, at meddelelser (i Landnåmabök) fra den
ældste islandske kilde, Are Frode, peker direkte på Irland som
hjemsted for den første omtale av Vinland. Det heter i Landnåmabök:
“Hvitramanna-land, som nogen kalder Irland hit Mikla, ligger vest i havet nær
‘Vin(d)land det Gode. Det regnes 6 døgrs seiling vest fra Irland.”
Andet nævnes det ikke om Vinland \ Da det tilføies at om Are
Mårsson’s reise til Hvitramanna-land,
“fortalte først Ravn Hlymreks-farer som længe hadde været i Limerick på Irland,”
så må efter dette Ravn, som var islandsk farmand i beg. av
11. årh., ha hørt både om Hvitramanna-land og om Vinland på
Irland, for ellers kunde han ikke vite at det ene lå nær det andet2.
Men da Hvitramanna-land eller “Stor-Irland” er et irsk sagnland
(se senere), så biir det sandsynlig at Vinland det Gode, ialfald i
denne forbindelse, også er det. I de gamle irske sagn omtales mange
slike lykkelige øer i havet i vest, som har lignende navne, og som
i stor utstrækning stammer fra de klassiske sagn om de Elysiske
Marker og Insulae Fortunatae. Reiser dit danner fremtrædende
træk i de fleste irske eventyr og sagn. I det hedenske eventyr om
Bran’s sjøfærd (Echtra Brain maie Febail, opbevart i avskrifter
fra det 15. og 14. århundrede efter et skrift fra 11. århundrede, men
kanske fra først av nedskrevet i det 7. årh.)3 skildres således:
Emain eller Tir na-m-Ban (kvinde-landet) med tusener av
elskovsfulde kvinder eller jomfruer, og “uten sorg, uten død, uten nogen
sygdom eller svækkelse” (hvor Bran og hans mænd lever i herlig- * * * 5 * * 8
1 I Hauk’s Landnåmabök nævnes navnet Vin(d)land på endnu et sted [kap. 175],
i forbindelse med Karlsevne, som sies at ha fundet det; men dette omtales ikke i
Sturlubök, og tør være et senere tillæg (jfr. s. 252).
5 Ravn fortalte historien til Torfinn Orknø-jarl (død omkr. 1064), som igjen med-
delte den til nogen Islændinger, og fra dem hadde Are Frode’s farbror Torkel
Gellisson den.
8 Jfr. Zimmer, 1889, ss. 257, 261; Kuno Meyer, 1895, I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
