Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lang tid, som skildret av Kallimakhos [V]; snart fandt man øen, og snart var den
borte, indtil den blev sat fast blandt Kykladerne. Irland, som også meget tidlig var
den hellige ø (jfr. s. 29), fløt om i havet i syndflodens dage. Lucas Debes [1673,
ss. 19 ff.] fortæller at det “paa atskillige Tider skal være seet en Flydøe” ved
Fær-øene; men som ingen kan nå. “Indbyggerne fortælle ellers en Fabel om Svinøe1, at
‘den i Begyndelsen skal hafve været en Flydøe: Oc meene, at der som mand kunde
‘komme til den Øe som ofte seis, oc kaste Staal paa den, skal den blifve staaendis ...
‘Mange meget fortælle ocsaa om saadanne Flydøer, oc meene at de skulle være til i
‘Naturen.” Debes tror ikke på det. “Dersom den icke beskrefvis aff atskillige Øers
‘Egenskaber, vilde jeg sige at det var Iis-Bierge, som komme flydende fra Grønland:
‘Huis icke det er, da troer jeg fast, at det er Diefvelens Spøgeri, oc Forkogleri, huilcken
‘i sig selff ellers er en tusindfold Konstner.” Erich Pontoppidan [1753, II, s. 346]
forsvarer djævelen og protesterer mot denne Debes’s opfatning, at det skulde “være
‘dievelske Phantasmata og Kogelspil”, og sier: “Men da man, efter den sande Regel,
‘ikke maa giøre et Skarn Uret eller give ham Skyld, hvor han ikke har den, saa
‘tænker jeg, den Dievel der i en Hast gjør flydende Øer, er ingen anden end hiin
‘omtalte Krake, hvilken nogle Søe-Folk ogsaa kalder Søe-Draulen, det er Søe-Trolden.”
Om Svinøi på Færøene findes nøiagtig samme sagn som om lignende øer i
Norge (se s. 286), at de blev “oppe”, eller blev synlige, ved en purke som det var
bundet stål på [jfr. Hammershaimb, 1891, s. 362].
På mange steder er det slike svindende øer. Honorius Augustodunensis gir i
sit verk De imagine mundi [I, 36], fra omkring 1125, nogen merkelige meddelelser.
Efter at ha omtalt de Baleariske Øer og Gorgaderne sier han: “Ved siden av dem
‘[ligger] Hesperiderne, så kaldt av byen Hesperia. Der er overflod på sauer med hvit
‘uld, som er ypperlig til at purpurfarve. Derfor sier sagnet at disse øer har gyldne
‘epler (mala). Miclon [feil for: malon] betyr nemlig sau på græsk2. Til disse
‘øer hørte den store ø som efter Plato’s fortælling er sunket med sin befolkning, og
‘som overgik Afrika og Europa i utstrækning, der hvor nu det størknede hav
‘(Concretum Mare) er....... Der ligger også i Oceanet en ø som kaldes den Tapte
‘(Perdita)’, i ynde og i frugtbarhet på alt overgår den langt alle andre land, men er
‘ukjendt av menneskene. En enkelt gang kan den findes ved et tilfælde; men leter
‘en efter den, lar den sig ikke finde, og derfor heter den “den Tapte”. Denne ø sier
‘folk det var Brandanus kom til.” Det er av særlig interesse at det altså allerede på
‘den tid forekom en slik svindende ø nær de Lykkelige Øer.
Kolumbus fortæller i sin dagbok at indbyggerne på Ferro og Gomera
(Kanari-Øene) forsikrer at de hvert år ser land mot vest. Senere blev også ekspeditioner
utsendt for at lete efter det. Hollænderen Van Linschoten omtaler 1589 dette deilige
tapte land under navnet “San Borondon” (St. Brandan) hundred mil i vest for
Kana-rierne. Indbyggerne på det skal være kristne, men man vet ikke av hvad nation de
1 Merk at på Færøene er altså Svinøi også en huldreø, liksom på Sunnmør og i
Brønøi i Norge.
2 Denne overraskende etymologiske forklaring av de gamle fønikiske sagnøer
Hesperiderne, skyldes åbenbart en sammenblanding av Brandan’s saue-ø med
Pli-nius’s meddelelser [Nat. hist. VI, 36] om de purpur-øer ved Afrika (nær Hesperiderne)
som kong Juba skulde ha opdaget, og hvor han lærte farvning med gaetulisk purpur.
Forestillingen om at det sunkne land Atlantis var der hvor nu Concretum Mare er,
kan stå i forbindelse med den græske myte som kommer frem hos Plutarkh (se
ovenfor ss. 120 og 143), om Kronos som ligger fanget i søvn på en ø i nordvest i det
Kroniske Hav (lik Mare Concretum), hvor også det store fastland var, og hvor havet
er tungt og mudret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
