Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biskupa Søgur I, 1858, s. 798], fortæller at I>råndr Fisiler \ fra Flandern,
frembragte ved Eirik Magnusson’s hof i Bergen julen 1294. Den “smelder så sterkt at
‘bare få mænd holder ut at høre den; koner nedkommer for tidlig, de som er med
‘barn og hører bresten, og karfolk falder ned fra sine sæter på gulvet, eller får
forskjellige tilfælder. Trånd sa Laurentius at han skulde stikke fingrene i ørene naar
‘bresten kom, . . . Trånd synte Laurentius hvad som trængtes for at gjøre bresten,
‘og det er fire ting: ild, brændesten [d. e. svovel], pergament, og stry1 2 *. Mænd griper
‘ofte i kamp til slik hærbrest, for at de som ikke kjender til den, skal ta flugten”.
Laurentius var prest, senere biskop (1323—30), på Island; sagaen er sandsynligvis
forfattet omkring 1350 av hans ven og fortrolige, presten Einar HafliSason. Det synes
som vi her har nøiagtig samme forestillinger som kommer frem i skildringen av
Skrælinge-slaget. Vistnok skulde dette Trånd’s besøk i Bergen være senere end Eirik
Raude’s saga almindelig antas at være skrevet; men den kan også være fra omkring
1300. Desuten er ingenting til hinder for at fortællingen om hærbresten allerede
tidligere kan ha fundet vei til Island8. I ethvert fald biir denne del av fortællingen
om Vinlands-færden helt europæisk.
Forøvrig synes også dette træk at ha tilknytning til Navigatio
Brandani. Det fortælles der at de kommer nær en smed-ø, hvor
beboerne var fulde av ild og mørke. Brandan var ræd for øen; en
av beboerne kommer ut av huset “som om han hadde et nødvendig
erend”; brødrene vil seile bort og flygte, men
“den nævnte barbar løper til stranden bærende en lang tang i hånden med en
ild-‘masse i et skind4 av enorm størrelse og hete, dette kaster han straks efter Kristi tjenere,
‘men det skadde dem ikke, det gik over dem omtrent et stadium længere bort; men da
1 Da hakebøsse eller bøsse neppe var opfundet på den tid, kan dette underlige
navn efter Moltke Moe’s forslag komme av fusillus eller fugillus (et verktøi til at
slå ild) og bety “den som gjør ild”, “ildslageren”.
2 Her er tydeligvis glemt salpeter og vi har da krudtet, som altså må ha været
anvendt i kamp allerede på den tid, og kanske længe før.
8 En eiendommelig likhet med den ovenfor gjengitte skildring av hærbresten,
har Moltke Moe fundet i det valisiske eventyr om Kulhwch og Olwen [Heyman,
Mabinogion, s. 78], hvor det skildres et krigsskrik så sterkt at “alle kvinder som
venter barn, falder i sott, og de andre gripes av sygdom, så melken blir borte i
deres bryster.” Med denne hærbrest kan også sammenlignes den våbrestr som
omtales i Fostbrødra-saga [Grønl. hist. Mind. II, ss. 334, 412], og som M. Hægstad og
A. Torp [Gamalnorsk Ordbok] oversætter med “smeld som varslar ulukka eller store
tidender” (jfr. I. Aasen vederbrest). Fritzner oversætter det med “pludselig
påkommende smeld som vækker overraskelse og forfærdelse”, K. Maurer med
“Schaden-knall”. Det er altså nærmest noget overnaturlig som virker rædsel [jfr. Gr. h. M. II,
s. 198]. Grønl. hist. Mind. nævner i samme forbindelse isbrestr eller jøkulbrestr på
Island. Jeg har selv på Franz Josefs Land hat god anledning til at studere den slags
smeld ved isbræer og mener de kommer ved sæt i bræen, eller at denne ved
temperaturforandringer trækker sig sammen; lignende smeld, men mindre sterke høres i isen
på vand eller fjorder. Borgermester H. Berner har nævnt for mig at smågutten i
Krødsherred gjør hvad de kalder kolabrest, ved at gløde trækul på en flat sten, og slå
vand på samtidig med at de slår med en øksehammer på kullene, derved opstår en
sterk smeld.
4 Scorium (slagg) brukes i middelalderlig latin også for Corium, dyreskind, hud, feid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
