- Project Runeberg -  Nord i Tåkeheimen /
298

(1911) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skrælingene
er
oprindelig szgn-væsener.

sverdet på dem (ok slettir a sverdit). Som det står i sagaen er
dette træk nokså uforståelig og helst må det være lånt andensteds
fra. Muligens kan det, mener Moltke Moe, ha en eller anden
sammenhæng med sagnet om skogfruen med de lange bryster, som
biir forfulgt av jægeren. Omtalen av Enfotingen og
Einføtinga-land viser at også klassiske sagnforestillinger er blit optat. Da det
citeres et kvad om denne Enfoting må det være et ældre sagntræk.
Forestillingen var forøvrig almindelig utbredt i middelalderen. På
Claudius Ciavus’s såkaldte Nancy-kart (fra omkr. 1426) står således
unipedes maritimi (sjø-enfotinger) længst oppe i det nordøstligste
Grønland. I Heimslysing i Hauksbök [F. JÖNSSON, 1892, s. 166] og
i Rymbegla [1780] er Einføtingar omtalt med fot „så stor at de
‘skygger sig med den mot solen i søvne” (jfr. også Adam av
Bremen, ovenfor s. 148). Men i Eirik Raude’s saga skildres
hændelsen med Enfotingen og forfølgningen av ham like realistisk
og levende som sammenstøtene med Skrælingene.
Einføtinga-land omtales også på samme vis som et Skrælinga-land i
nærheten derav.

Ved at gjennemlæse de islandske sagaer og beretninger om
Vinland og Grønland må en bli slåt av den merkværdige, halvt
sagn-agtige måte hvorpå de indfødte, Skrælingene, stadig omtales1;
allerede Are Frode’s omtale av dem kan forekomme besynderlig. Ved
at finde sammenhængen mellem Vinland det Gode og de
Lykkelige Øer, og mellem disse igjen og de avdødes lande, og
huldrelandene, alvelandene, og de irske s/d-folks lande, kom jeg på den
nærliggende tanke at kanske har Skræling oprindelig været navn
på disse alver, eller vetter, eller sagnvæsener, og at det er dem

1 Det er værd at lægge merke til at Gustav Storm, skjønt han ikke tvilte på at
Vinlands Skrælinger virkelig var de indfødte, allikevel synes at ha været inde på den
samme tanke som her er fremsat, når han i sit værdifulde arbeide om
Vinlandsreisene [1887, s. 57, note 1] sier: “Det bør ellers mærkes, at denne Undersøgelse [av

‘“de amerikanske Skrælingers Nationalitet”] besværliggjøres derved, at Skrælingerne
‘overalt i de gamle Beretninger omgives af et halv eller hel eventyrligt Skjær; de er
‘saaledes allerede her [i Eirik Raude’s saga] paa Vei til at blive til Trolde, som de
‘virkelig er i de senere Sagaer. Det er vist de lærde Sagn fra Menneskeverdenens
‘Udkanter, som her har været paa Spil.” I et senere arbeide [1890a, s. 357] sier han
at det er “sikkert nok, at man i Norden i Middelalderen ikke kjendte andre Folk i
‘Grønland og cøndenfor liggende amerikanske Land end ‘Skrælinger’, som man ikke
‘regnede for rigtige Mennesker og som paa Latin altid gjengives med ‘Pygmæi’.” Var
Storm blit opmerksom på sammenhængen mellem de klassiske og irske sagn og
forestillingene om Vinland, måtte skrittet tii at se på Skrælingene som oprindelige
sagnvæsener blit naturlig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 15:05:04 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/takeheimen/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free