Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter mit skjøn tilstrækkelige grunde som forklarer det. En må
huske at det på en slik kulturens utpost som Grønland var dårlige
betingelser for utrustning av et nybygge av denne art; folk måtte
være forberedt på stadig kamp med Indianere, som med sin
kri-gerdygtighet og sit antal let kunde bli en liten flok Grønlændinger
overlegne, selv om disse hadde nogen fordel i sine jernvåben —
av dem hadde desuten Grønlændingene aldrig meget, som det
fremgår av flere fortællinger. Det trængtes også skibe, som var
kostbare og vanskelige at skaffe på Grønland; de få som var der
hadde sikkert nok at gjøre, og kunde vel ikke greie mere end en
og anden tur over til Markland efter trævirke og tømmer. Dertil
kom at efter hvert som de grønlandske bygder selv og deres
oversjøiske forbindelse forfaldt, efter slutten av det 13. århundrede,
forfaldt selvfølgelig også forbindelsen med Amerika, indtil den
ganske ophørte.
Efter alt som er fremholdt i dette kapitel skulde altså Vinland
hit Gööa oprindelig ha været et sagnland, som har nær
sammenhæng med de lykkelige lande i de irske sagn og legender, — fra
først av sprunget fra det græske Elysion og de Saliges Øer, og fra
østerlandske skippersagn, og tilblandet bibelske forestillinger.
Skildringen av landet har fåt vigtige træk fra Isidor’s skildring av
Insulae Fortunatae og fra ældre klassisk literatur. Dette sagnland
biir at sidestille med Hvftramanna-land (de hvite mænds, eller
Hvitra-menneskers land) “som nogen kalder Irland hit Mikla.” Om dette manna ‘
fortælles det i Landnåma (jfr. ovenfor s. 268) at det lå nær Vinland,
vest i havet, 6 døgrs seiling vest fra Irland (efter Eyrbyggja saga
lå det i sydvest); den islandske høvding Are Mårsson blev
stormdrevet dit, han fik ikke lov at reise bort, men blev døpt der, og blev
meget anset. Endvidere omtales samme land i Eirik Raude’s saga,
som liggende overfor Markland (jfr. s. 251). Endelig er det i
Eyrbyggja saga en beretning om en reise (se senere) som åbenbart går
til samme land, skjønt navnet ikke nævnes. Da Torkel Gellisson
opgis som hjemmelsmand for Landnåma’s beretning, kan sagnet ha
nådd Island ved utgangen av det 11. århundrede.
Dette irske land må også stamme fra en omdigtning av
oldtidens sagn om de Saliges Øer i vest1, cg det svarer åbenbart til
’ Storm’s forklaring [1887, ss. 68 ff.]: at det er Dicuil’s beretning om de irske
munkers opdagelse av Island (se s. 126) som har dannet grundlaget for sagnet om
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
