Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[-Sammentræf-]{+Sammen-
træf+} mellem
Eskimoerog
Europæer.
folket sydvestkysten nord til Ny-Herrnhut ved Godthåb. For denne teori om den
sydlige indvandring fra østkysten mener Dansken Schultz-Lorentzen [1904, s. 289]1
at finde støtte i den skarpe grænse, som det her er mellem den dialekt som tales av
Eskimoene i Godthåb og nordover langs hele vestkysten, og den som tales søndenfor
og på østkysten; endvidere er der også andre forskjeller: i kajakens bygning og
sammenføining, i anvendelsen av skillevægger mellem familjenes avdelinger på brisken
i husene og teltene, o. s. v. Skjønt jeg tidligere [1891, ss. 8 f.] har fremholdt grunde
som taler mot en slik indvandring nordenom Grønland, må jeg indrømme at meget
kan tale for at de Eskimoer som før levde på den nordlige østkyst, er kommet den
vei; derimot forekommer det mig lite rimelig at det skulde ha været tilfælde med den
sydlige østkysts og vestkystens Eskimoer. Den omtalte forskjel ved Godthåb kan
tænkes forklaret ved en senere indvandring nordfra til den nordlige vestkyst, som ikke
har nådd længere syd end dit. At grænsen mellem de to slags Eskimoer er så skarp
netop mellem Ny-Herrnhut og Godthåb, som ligger tæt ved hinanden på samme
halvø, finder sin gode forklaring deri, at den første boplads altid hørte til den for nylig
nedlagte tyske herrnhutiske mission, mens den sidste var hovedsætet for Egede’s og den
senere danske mission. Der er stadig den væsentlige indvending at gjøre mot
Eskimoenes indvandring til den sydlige østkyst nordenom Grønland, at livskårene for
Eskimoer, som væsentlig lever av havfangst, har på Grønlands nordkyst været dårlige,
da der ingen nævneværdig sælfangst er, dertil lite bjørn; og fangst av moskusokser
har de knapt kunnet drive nok til at livnære sig. Utbredelsen til østkysten har
ikke kunnet gå hurtig. De kan i de isstængte strøk ha glemt bruk av kajaken, som
Smith’s-Sund-Eskimoene hadde gjort indtil for tredve år siden, da de, ved en tilfældig
indvandring vestfra, blev kjendt med den igjen. I hvert fald må deres øvelse i at
bygge og bruke kajak ha tat sterkt av. Men når Eskimoene er kommet sydover på
østkysten har de igjen fåt bruk for både kajak til fangst, og konebåt til reiser, og det
er lite sandsynlig at de farkoster de frembragte efter et slikt brudd i utviklingen,
ikke skulde bli mer ulik den nordlige vestkysts konebåter og vakre kajaker end vi nu
finder; hvis vi da ikke vil anta at de igjen har fåt dem forbedret ved berøring med
de nordlige vestkyst-eskimoer, men da synes den hele teori noget kunstlet.
Vi skal nu se på hvad de kjendte historiske kilder har at
meddele om Eskimoene i Grønland i den første tid Nordboene opholdt
sig der. Jeg har tidligere (ss. 298 ff.) fremholdt at det norrøne navn
Skræling for Eskimo oprindelig må være brukt som betegnelse for
vetter eller sagnvæsener. Desuten tyder mangt på at da Islændingene
først traf sammen med Eskimoene på Grønland, opfattet de dem
som vetter; de kaldte dem derfor også “troll”, et gammelt
fællesnavn for forskjellige slags overnaturlige væsener. Denne opfatning
holdt sig mer eller mindre siden. Enhver Europæer som pludselig
har støtt sammen med Eskimoer i Grønlands isfyldte ubygder, uten
nogensinde at ha set dem før, vil let forstå at de måtte gjøre et
slikt indtryk på folk som hadde den mindste tilbøielighet til overtro.
Selve den vældige natur, med de svære bræer, de svømmende isfjeld
og den drivende is, alt større og mægtigere end de før hadde set,
1 Jfr. også William Thalbitzer’s værdifulde arbeide om Eskimo-sproget [1904].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
