Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De ældste
kilder om
Skrælinger.
med store øine, spådomsevne, og magten til at gjøre sig usynlig i
et nu, bolig i huler og fjeld langt fra dagens lys, veien som fører
gjennem mørke og skodde, tidens lynsnare forsvinden i vetteverdenen
o. s. v. Men de fleste av disse, og enda andre vettedrag finder vi
netop igjen i de islandske skildringer av Skrælingene i Vinland,
Markland, og Grønland, som det fremgår av omtalen derav ss. 299 ff.,
og når f. eks. Skrælingene uttrykkelig tillægges stygt hår (ilt hår)
og store øine, så passer det hverken på Indianere eller Eskimoer,
men netop på vetter. Endnu kan pekes på at Skrælingene i
Markland styres av konger (jfr. s. 304), hvilket heller ikke passer hverken
på Indianere eller Eskimoer, mens alve- og huldrefolket har konger.
Det blev tidligere nævnt (s. 304) at navnet Vætilldi eller Vethilldi kan
være Vætthildr, sammensat med ordet vættr eller vettr (vette).
Alt peker i samme retning at Skrælingene i Vinland, Markland,
og Grønland er blit opfattet som et slags vettefolk. Dette kan jo
heller ikke undre når vi tænker på at selv Finnene i Finmarken,
som bodde så nær og som Nordmændene kjendte så vel, blev
opfattet som et halvt overnaturlig folk, og tillagt forskjellige
trolldoms-agtige egenskaper.
Av den tidligere gjengitte uttalelse i Are Frode’s Islendingabök
(fra omkr. 1130) fremgår at Skrælingene, eller Eskimoene, var
kommet til Syd-Grønland før Eirik Raude og hans mænd, og at disse
fandt bosteder og spor efter dem, hvorav en kunde skjønne at der
hadde den slags folk fart som “Vinland hefer bygt oc
Grønlen-*dingar calla Scrælinga”. Disse Are’s ord har almindelig været
forståt slik, som at han ikke skulde ha kjendt til noget
sammentræf mellem Nordboer og Skrælinger på Grønland, men bare på
Vinland, og at det følgelig må ha været efter hans tid at Nordboene
traf sammen med Eskimoene på Grønland. Jeg kan ikke læse Are’s
mening slik. Det står nutid: calla, og det som en “kalder
Skræ-‘linger” måtte vel helst være folk en kjendte, og ikke bare nogen
ens forfædre engang, for mere end hundred år siden, hadde været
ute for. Det vilde vel da heller bli disse forfædre som kaldte dem
med dette utnavn1. Jeg har allerede (s. 301) fremholdt muligheten
av en sammenhæng mellem denne meddelelse og opfatningen av
1 Hvis det var traditionen om Karlsevne’s sammenstøt med Skrælingene det tænktes
på, så var jo ikke han, og heller ikke større delen av hans mænd, Grønlændinger
men Islændinger, så det kunde da like godt ha ståt at Islændingene kaldte dem
Skrælinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
