Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som jern til redskaper og våben, og delvis også træ1 til større båter
og skibe, måtte de få fra Europa, foruten den opmuntring og støtte
som på mange måter lå i forbindelsen med utenverdenen. For folk
som levde avsondret under såvidt hårde livskår, på randen av
mulighetene for en europæisk kultur, var dette ikke det mindste; det
skulde lite til for at bringe vegtskålen til at synke. Det er derfor
let forståelig, at så snart forbindelsen med hjemlandet forfaldt, blev
livskårene der oppe så lite lokkende, at de som hadde anledning
til det, flyttet andetsteds hen, og vel da helst til Norge.
Men det kommer sikkerlig også et fysiologisk moment med.
Tiibake-For en Europæers sunde ernæring er melspiser (kulhydrater) nød- s^gifor-
• , ,, . , plantning.
vendig, og det er ikke tvilsomt at lange tiders ensidig ernæring med
kjøt og fett vil for de fleste Europæere nedsætte livskraften, og ikke
mindst forplantningsevnen. Dette stemmer med mine egne erfaringer
og iagttagelser under forskjellige forhold, bl. a. under
sammenhængende 10 måneters utelukkende kjøt- og fetternæring. Det
bekræftes også ved fysiologiske eksperimenter på altædende dyr.
Grønlændingene var henvist til at leve av fangst, fiske, og
fædrift; melken har ved sit melkesukker været deres væsentligste
erstatning for kulhydratene i melspiser; desuten har de vel samlet
krækling, kvanne, og andre grønsaker; men dette har ikke engang
i den korte sommer kunnet bli tilstrækkelig til at opveie mangelen
av mel. Det er derfor sandsynlig at deres forplantningsevne er
gåt sterkt tilbake, og de er blit et lite frugtbart folk. Eskimoene
har hat årtusener for tillempning til den ensidige kjøtkost ved det
“naturlige utvalg” (survival of the fittest), idet de av dem som var
bedst skikket for den, først og fremst kom til at formere sig; det
er sikkerlig megen forskjel på menneskene i den henseende, nogen
av os er av naturen mer planteætere mens andre er mer kjøtætere.
Det er derfor sandsynlig at de nulevende Eskimoer skulde egne sig
bedre for dette liv med den ensidige kost; men ikke desto mindre
er det påfaldende at frugtbarheten også blandt dem er liten.
Når nu Grønlændingenes forbindelse med Norge tok mer og
mer av, så er til slut al tilførsel av korn og mel ganske ophørt.
Deres fædrift måtte da også komme i forfald, idet det blev lite
anledning til at få buskapen fornyet eller få anden slags forråd, når
uår indtraf så meste delen måtte slagtes ned eller døde av sult.
1 Den rækved som drev iland langs kystene, kunde umulig forslå til
skibsbygning; men trævirke hentet de vel også fra Markland (jfr. ss. 308, 317).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
