Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selvfølgelig kan det stundom ha været fiendtlige sammenstøt
mellem Eskimoer og Nordboer i Grønland, særlig da de sidste, som
i forrige kapitel fremholdt, sikkert ofte har fart hårdhændt frem
hvor de hadde magten. Men at Eskimoene skulde ha ført en
formelig utryddelseskrig, som hadde først Vesterbygdens og senere
Øster-bygdens fuldstændige undergang til følge, slik som det like til det
sidste har været almindelig antat, — det er ikke tænkelig for den som
kjender Eskimoene, og overlægger, hvad deres livskår har været.
Hvor skulde de ha utviklet denne krigerske tilbøielighet som senere
har været dem fremmed, og hvor skulde de ha fåt øvelsen i
krigsførsel? Denne forestilling om bygdenes undergang ved krig, er
opståt væsentlig ved tre meddelelser om Grønland, hvorav den ene er
meget usandsynlig og på flere punkter umulig, den anden handler
muligens om et virkelig overfald, og den tredje er bevislig falsk.
Vi må her se litt nærmere på disse efterretninger.
I 1341 sendte biskop Håkon i Bergen en prest Ivar Bårdsson
til Grønland. Han var i en række år forvalter på bispesætet Gardar,
og skal også ha besøkt Vesterbygden. Vi vet ikke nøiagtig, hvor
længe han var på Grønland, men 1364 optræder han igjen i Norge
[jfr. G. Storm, 1887, s. 74]. Der findes på dansk en beskrivelse,
særlig av Østerbygdens fjorder, som, efter dens egne ord, må for
en væsentlig del stamme fra denne Ivar’s mundtlige fortælling (se
nedenfor). Den må oprindelig være nedskrevet av en anden
Nordmand, på norsk, og er derfra igjen oversat til dansk [jfr. F.
JÖNSSON, 1899, s. 279]. Det er således dobbelt mulighet for, at det i den
tredje hånds gjengivelse som vi kjender, er mange misforståelser og
feiltagelser, hvilket den da også bærer synlige tegn på. Efter at
fjordene i Østerbygden er omtalt, heter det om Vesterbygden og
reisen dit1:
“Item frann Østerbygt och till Vesterbygt er en tølt siøes och alt ubygt, och da
‘fram vdj Vesterbøgt stander en stoer kierche som heder Stensness kierche den kierche
‘vor ein stund domkierche och biskop sedet2. Nu haffuer Skrellinge all Vesterbygden
‘vd [eller inde] daa er der noch heste geder nød, faar alt villdt og inngen follch
‘Christen eller heden.
“Item dette alt som for sagt er, sagde oss Iffuer bort [eller Bardsen] Grønlender,
‘som var forstander paa biskobsgarden, i Gardum paa Grønnland vdj mange aar, at
‘han haffde alt dette seett och hånd vor en aff dennem som vor vdneffender aff
lag-‘manden at fare til Vesterbygden emod de Skrelinge att vddriffue de Skrelinge, vdaff
1 Jfr. Grønl. hist. Mind. III, s. 258; F. Jönsson, 1899, s. 328.
’ Dette lyder høist tvilsomt, det er ikke kjendt at det nogensinde bodde bisp i
Vesterbygden.
[-Utryddelseskrig usandsynlig.-]
{+Utryddelses-
krig usand-
synlig.+}
Ivar
Bårds-son om
Vesterbygden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
