Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sidste vil forklare Grip’s uttalelse om anfaldet av de grønlandske
sjørøvere i de mange små skibe uten kjøl, og likeså Zieglers og Olaus
Magnus’s sagn-meddelelser. At Pining kan ha sat op et eller andet
sjømerke der er jo heller ikke umulig. Alt dette lyder mer sandsynlig
end Olaus Magnus’s røverhistorie. Men allikevel forekommer det mig
ikke at de nu kjendte kilder gir os ret til helt at forkaste denne sidste
og årstallet 1494. Da det i 1491 omtales en ny hirdstjore på Island,
må vi tro at Pining enten er død eller har forlatt øen;
sammenstilles hermed at Pining kom til at stå utenfor det forlik som kong
Hans i 1490 sluttet med Hollænderne, altså på en vis blev utlæg
overfor disse, og at det samme år også kom til foreløbig forlik med
kongen av England, hvorefter naturligvis ethvert fribytteri mot
engelske undersåtter fra norsk-dansk side blev strengt forbudt, så kan det
muligens skimtes en sammenhæng. Pining og Pothorst har ikke
kunnet avholde sig fra gammel vane, og har derved fåt både den
engelske konge og sin egen, foruten Hollænderne, mot sig, og har
som fredløse måttet rømme landet. Dette vilde også stemme med
Olaus Magnus’s ord at de ved de nordiske kongers strenge bud
(aquilonarium regum severissimo edicto) var blit utlæg. Det kan
da tænkes at de, lik den fredløse Eirik Raude 500 år tidligere, har
tat sin tilflugt til det avsides liggende Grønland som de kjendte fra
før. Men tilslut kan de ha bukket under; for blandt de mange
“sjørøvere” som “fik en ynkelig død, idet de enten blev dræpt av sine
‘venner eller blev hængt i galgen eller de druknet i havets bølger”
nævner Paulus Eliæ også “Pyning” og “Pwthorss.”1
Endnu må her nævnes nogen dunkle meddelelser om en anden Johannes
nordisk sjøfarer Johannes Scolvus (Jön Skolv?), fra denne tid1. Scolvus’s
ro is s til
Den spanske forfatter Francesco Lopez de Gomara, som levde Qrønland
omkr. 1550 som prest i Sevilla, og utgav sin Historia de las Indias
(d. e. Amerika) i 1553, sier der om la Tierra de Labrador: * *
1 Monumento Historiae Danicae, utg. av Holger Rørdam, I, Kjøbenhavn, 1873,
s. 28; L. Daae, 1882.
* Jfr. G. Storm [1886]. B. T. de Costa [1880, s. 170] gjør opmerksom på at Hakluyt
sier at denne sjøfarers reise er omtalt av Gemma Frisius og Girava. Gemma Frisius
utgav bl. a. en omarbeidet utgave av Petrus Apianus’s “Cosmographicus Liber” i 1529.
Girava utgav 1553 “Dos Libros de Cosmographia”, Milano 1556. Jeg har ikke hat
adgang til at undersøke disse kilder; den første kan altså, hvis det er rigtig, ha git
oplysninger om Scolvus tidligere end Gomara. De Costa sier også at på Rouen
globusen [d. e. L’Ecuy globusen, se s. 387] i Paris, fra omkr. 1540, er det nær
nordvest-kysten av Grønland en indskrift som meddeler at Skolnus [Scolvus] nådde det
punkt i 1476.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
