Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIII. NORDEN PÅ KARTER OG I
DEN GEOGRAFISKE LITERATUR
I MIDDELALDEREN
Ved middelalderens begyndelse og like til det 15. årh. var
Grækernes kartkunst, som hadde nådd sin høide i PTOLEMAIOS’S
kartverk, fuldstændig ukjendt i Europa; mens de tidlige græske (den
joniske skoles) forestillinger om jordskiven eller oikumenen, som
en kreds (av Romerne kaldt orbis terrarum, jordens kreds) rundt
Middelhavet — og utvendig omflytt av verdenshavet — hadde holdt
sig gjennem de sen-romerske forfattere, og sandsynligvis også
gjen-nem romerske karter. Samtidig hadde den Parmenidiske
sone-lære (jfr. ss. 10, 95) holdt sig ved Macrobius’S forkyndelse av den,
og karter fremstillende denne lære var almindlige like til det 16.
årh. Disse to slags forestillinger kom til at bli grundlæggende for
den lærde opfatning og fremstilling av verden, og følgelig også av
norden, gjennem den største del av middelalderen. Det var
spekulationens ikke iagttagelsens tidsalder. Først Nordboene gjorde indenfor
geografien brudd på dette, ved at gå like løs på naturen som den
var, uhindret av dogmer. De italienske sjømænd, og de katalanske,
fulgte senere med sine portulaner (seilbøker) og kompaskarter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
