Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
diplomat: “Ja visst, hun var ikke så værst; men sandt at si, hadde
‘jeg bruk for hende, . . . Da han blev bange for at hans daglige
besøk hos dronningen skulde vække opsigt, lo hun og sa:
“Skinsyke hører ikke til vore vaner. Hos os biir ikke kvinderne hos sine
egte-fæller længer end de har lyst; og når deres mænd holder op at behage dem, forlater de
‘dem.” Hermed kan sammenholdes at Qazwini anfører at-Tarttisji (10. årh.) som
hjemmelsmand for at i Slesviq skiller kvinderne sig når de har lyst [jfr. G. Jacob, 1876, s. 34],
Efter tyve måneters fravær vendte al-Gazål tilbake til sultanen
Abd ar-Rahmån’s hovedstad. Med sin ypperlige realistiske skildring
og med personenes indlagte direkte tale har denne fortælling
merkelig likhet med de islandske sagaers eiendommelige fremstillingsmåte.
Den mest kjendte av vestens arabiske geografer er Abu
Abd-ALLÅH Muhammed al-IdriSi (alm. kaldt Edrisi), som uten
sammenligning har de fleste meddelelser om norden. Han skal være født
i Sebta (Ceuta) omkring 1099 e. Kr., sies at ha studert i Kordova,
og at ha gjort utstrakte reiser i Spanien, til kystene av Frankrig,
og endog av England, til Marokko og Lilleasien. Sikkert er at han
i den senere del av sit liv opholdt sig længere tid ved
Normannerkongen Roger II’s hof på Sicilien, som under korstogene var et
samlingssted for Normanner, Græker, og Franker. Efter hvad Edrisi
fortæller lot Roger indsamle ved tolker geografiske oplysninger fra
alle reisende, lot tegne et kart hvorpå alle steder avsattes, og lot
lage en planisfære av sølv, som veiet 450 romerske pund, og hvorpå
jordens 7 klimater med lande, elver, havbugter, o. s. v. blev
indgravert \ For ham skrev Edrisi på arabisk sin jordbeskrivelse, som
blev avsluttet 1154, og ledsaget med 70 karter og et verdenskart.
Efter græsk forbillede inddeltes den bebodde del av jorden, som lå
på den nordlige halvkule, i 7 klimater som rak nord til 64° br.,
længere nord var alt øde for kulde og sne. Edrisi beskriver i sit
store verk jordens lande i disse klimater, som igjen deles i 10 avsnit
hver, så boken kommer til at indeholde 70 avsnit2.
Ytterst ute er det Mørke Hav [d. e. Okeanos, det ytterste
omsluttende hav] som altså danner verdens grænse, og ingen vet hvad 1
1 Sandsynligvis blev vel denne gjort efter Edrisi’s utkast og har svart til
verdenskartet i hans verk. Khalil as-Safadi (født omkr. 1296) fortæller også at Roger og
Edrisi sendte ut pålitlige mænd med tegnere mot øst, vest, syd og nord for at tegne
av naturen og nedskrive alt merkelig; og deres meddelelser blev da indført i Edrisi’s
verk. Hvis dette er rigtig (hvilket vel er tvilsomt), skulde det altså ha været virkelige
geografiske ekspeditioner som blev utsendt.
a Jfr. Jaubert’s oversættelse [Edrisi, 1836], hvor de geografiske navne dog må
benyttes med forsigtighet. Se også Dozy og De Goeje [Edrisi, 1866].
Al-Idrisi
1154 e. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
