Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sanudo’s
verk og
Pietro Vescon-te’s karter,
omkr. 1320.
I årene 1318 til 1321 skrev Venetianeren Marino Sanudo et
verk “Liber secretorum fidelium crucis” (hemmelighetenes bok for
korsets troende) for at opmuntre til et nyt korstog, og han
overrakte selv paven i Avignon et dedikationseksemplar derav, som
sandsynligvis er det ene av de to som nu opbevares i Vatikanet. Verket
er ledsaget av flere karter som må være tegnet av den bekjendte
genuesiske kompaskart-tegner Pietro Vesconte i 1320, idet det i
Vatikanet er fundet et atlas med tilsvarende karter som bærer hans
navn1. Blandt dem er et rundt verdenskart av hjul-typen, men hvor
kompaskartenes kystformer er indført. Der er Skandinavien fremstillet
som en halvø med en fjeldkjede (kjølen?) langs mitten (se fig. l,s. 453),
og der sees navnene Gotilandia, Dada, Suetia, Noruega, På
fastlandet står Guenden [Kvænland, eller også = Suenden = Sverige?]
vel Gotia; og på kysten nord for halvøen står Liuonia, og syd for
den Frixia [Frisland]. Som av Kretschmer påvist har Skandinavien
oprindelig (i begge atlasser) været tegnet som en ø, men er senere
blit forenet med fastlandet ved et smalt eide. Denne fremstilling
av Skandinavien som halvø har jo likhet med hvad vi fandt på
flere av de før nævnte hjulkarter (se ss. 425, 426). Den har også
sterk likhet med fremstillingen hos Saxo (beg. av 13. årh.) som sier1 2 * 4 * *:
“Forøvrig berører oceanets øvre arm [d. e. den sydlige, altså Østersjøen, da syd
’tænkes at vende op på kartet], som skjærer gjennem og forbi Dania, sydkysten av
‘Gothia [Götaland, d. e. Sverige] med en temmelig stor bugt; men den undre [nordre]
‘gren, som drar forbi nordkysten av Gothia og Noruagia vender sig med en betragtelig
‘utvidning mot øst, og biir begrænset av en krum kyst. Denne ende av havet kaldte
‘vore gamle urindbyggere Gandvicus. Mellem denne bugt og det sydlige hav ligger
’et lite stykke fastland, som har utsigt til de fra begge sider omskyllende have. Hvis
‘naturen ikke hadde sat dette rum som grænse for de sig næsten forenende strommer,
‘vilde havarmene gåt over i hinanden8, og hadde gjort Suetia og Noruagia til en ø.”
Det synes ikke urimelig at fremstillingen på Vesconte’s kart
kan ha sammenhæng med denne skildring; det har jo også meget
nær de samme navneformer. Strøkene langt i nord og øst på hans
kart er fuldstændig fantasi, og fremdeles sees der rifei montes.
Av Sanudo’s verk kjendes endnu otte andre håndskrifter (i
forskjellige biblioteker), ledsaget av karter, og seks av dem har det
runde verdenskart; men gjengivelsene er ikke så lite forskjellige
indbyrdes, særlig fremstillingen av Nord-Europas kyst1. Verdens-
1 Jfr. K. Kretschmer, 1891, ss. 352 ff. Vesconte opholdt sig længe i Venedig.
2 Jfr. Saxo ved H. Jansen, 1900, ss 13 ff., og ved P. Hermann, 1901, s. 12.
8 Lucanus [I, 100] bruker lignende uttryk om istmen ved Korint.
4 Om Marino Sanudo og Pietro Vesconte’s karter jfr. Hamy, 1889, ss. 349 f.
og pl VII; Nordenskiöld, 1889, s. 51; 1897, ss. 17, 56 ff.; Kretschmer, 1909, ss. 113 ff.;
Bjørnbo, 1909, s s. 210 f.; Bjørnbo, 1910, ss. 120, 122 f.; K. Miller, III, 1895, ss. 132 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
