Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0 g Araberne, og i nogen grad også de irske munker, var det i dens
første del ingen foretagsomhet som brøt gjennem det kjendtes
grænser uten i fantasiens sagnverden. Først ved korstogene begyndte
horisonten at utvides. De italienske republikers handel med østen
og utviklingen av dygtige italienske sjøfarere, fik megen betydning.
Allerede tidlig gjorde de opdagelser langs Afrikas vestkyst. Vigtigere
var det at Portugiserne lærte sjømandskap av dem, og vel kanske
også av Araberne, og utfoldet stor foretagsomhet i havet langs
Afrikas kyst, og fandt øgrupper mot vest, og nådde tilslut Azorerne
1 1427, men disse må ha været opdaget tidligere, da lignende øer
forekommer på italienske og katalanske karter i det 14. årh. (jfr.
det katalanske atlas 1375).
Da Ptolemaios’s verk, og derigjennem Grækernes geografi, blev
kjendt i Vest-Europa i begyndelsen av det 15. århundrede, vakte
det mer opsigt i den lærde verden end selve Amerikas opdagelse
senere; den geografiske forestillingskreds blev sterkt forandret, og
man så på jorden som en kule med nye øine. Læren om
muligheten av jordens omseiling blev særlig utformet og videnskapelig
begrundet av den berømte astronom Toscanelli i Florens. Men
ny var jo denne lære ikke; allerede Grækerne, som Eratosthenes
og Poseidonios (jfr. ss. 59, 61), hadde jo klart nok uttalt den, og
selv i middelalderen var den ikke glemt. Vi så at fabelfortælleren
Mandeville har fuld forståelse av den mulighet at omseile jorden,
og fortæller gamle fabler om en sådan reise (jfr. s. 489). Men ved
slutten av det 15. århundrede blev tanken grepet for alvor av to
handlingens mænd, begge Genuesere. Den ene var Kolumbus, den
anden var Cabot. Om den sidste allerede hadde fåt idéen før
Kolumbus’s første færd, vet vi ikke sikkert, men det er ikke
usandsynlig; det var en tanke som lå i tiden, og som må ha ligget nær
for mange. En magt, som også drev til færd mot vest, og vel så
sterkt som disse videnskapelige spekulationer, var troen på den
sagnverden av lokkende øer som lå ute i havet vest for kysten av
Europa og Afrika: Grækernes Salige Øer og Platon’s Atlantis,
forestillinger, oprindelig kommet fra Østerlandene, som endnu levde,
omend i andre former. Der lå Antillia, de Syv Byers 0, Arabiske
sagn-øer, og den irske eventyrverden, der var Brandan’s øer og
mange andre; nogen av dem hadde været med at skape de norrøne
forestillinger om Vinland og Hvitramanna-land; nu fik de nyt liv,
og fik magt over Vest-Europas fantasi. Muligens i forbindelse med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
