Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Toby’s
krønike.
Cabots’s
kurs
vestover i 1497.
‘noktiale strøk, hvor han tror at alle verdens krydderier så vel som edelstene findes."
Derefter følger omtalen av besøket i Mekka som før (s. 509) er nævnt. Og det
fortsættes; ‘‘Og hvad mere er, denne majestæt som er klok og ikke ødsel, har slik tillid
’til ham på grund av hvad han har utrettet, at han gir ham et meget godt underhold,
‘som herr Zoanne selv fortæller mig. Og det sies at snart vil hans Majestæt ruste ut
‘nogen skibe for ham, og vil gi ham alle forbryderne for at reise til dette land og
danne en koloni, så at de håber at oprette i London et større depot av krydderier end
‘det er i Alexandria. Hovedmændene i foretagendet hører til Bristol; de er store
sjø-‘mænd, og nu da de vet hvor de skal gå hen, sier de at seilasen derhen ikke vil ta
‘mere en 15 dager, hvis de får god bør idet de forlater Irland. Jeg har også talt med
‘en Burgunder av herr Zoanne’s følge, som bekræfter alt dette, og som ønsker at vende
‘tilbake, fordi Admiralen (for således biir herr Zoanne betitlet) har git ham en ø; og
han har git en anden til sin barber [feltskjær?] fra Castione \ en Genueser, og begge
‘regner sig for grever, og heller ikke regner de Monsignor Admiralen for mindre end
‘fyrste. Jeg tror også at på denne reise går nogen fattige italienske munker med
‘som alle har fåt løfte om bispedømmer. Og hvis jeg hadde gjort mig til vens med
‘Admiralen da han skulde til at reise, vilde jeg i det mindste ha fåt et
erkebispe-‘dømme; men jeg har trodd at de velgjerninger som Deres Excellence har tiltænkt
‘mig vil være sikrere . . [jfr. Harrisse, 1882, ss. 324 ff.].
Som bekræftelse og tildels utfyldning av hvad det sies i disse
breve, kommer også forskjellige uttalelser i de to spanske gesandters
breve om reisen det følgende år (se senere); særlig bør her lægges
merke til at de begge sier at det nyfundne land lå ikke over 400
leguas (spanske mil) borte.
I Maurice Toby’s krønike fra 1565, fra Bristol, heter det om
året 1497:
“Dette år på sankthansdag blev landet Amerika fundet av kjøpmænd i Bristol, i
‘et skib fra Bristol kaldet “The Mathew”, hvilket nævnte skib forlot Bristols havn den
‘anden dag i mai, og kom hjem igjen den 6. august næstfølgende2.”
Vistnok er denne meddelelse skrevet længe efter at reisen fandt
sted; men den kan høist sandsynlig være tat fra ældre kilder; for
den stemmer i enhver henseende (både reisens varighet og tiden
for hjemkomsten) fuldstændig med de samtidige meddelelser fra de
italienske gesandter, hvis breve krønikeforfatteren umulig kan ha
kjendt. Jeg kan derfor ikke se nogen grund til at denne
meddelelse ikke skulde være rigtig. Men de vigtigste kilder er de
nævnte breve.
Sammenholdes alt dette får vi en nogenlunde fyldig
forestilling om reisen i 1497: Efter at ha seilt søndenom Irland, sandsyn-
ligvis i mitten av mai efter vor kalender, skulde Cabot først ha holdt
noget nordlig. Hvis dette er rigtig kan grundene til det ha været 1
1 Sandsynligvis Castiglione nær Chivari ved Genua.
s Jfr. Encyclopædia Britannica, 9. utg., Edinburgh 1875, IV. s. 350; og G. P.
Winchip, 1900, s. 99.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
