Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘til hvilket de gav navnet ,,Prima Tierra Vista”, og en stor ø som er nær det nævnte
‘land, gav de navnet St. Johan, fordi den blev opdaget den samme dag.” [d. e. St.
‘Johan’s dag = sankthansdag].1
Hvad som står videre i denne indskrift — om at de indfødte
går klædt i skind, at landet er ufrugtbart, at der er mange hvite
bjørne, masser av fisk, tildels kaldt bacallaos, o.s.v. o.s.v. — kan ikke,
som HARRISSE synes at mene, gå på dette land (Kap Breton) som
først blev opdaget, men på de nordlige strøk av det nye fastland i
det hele.
Karakteristisk for dette kart
som for de tidligere
franske, er
opdelingen av
Newfoundland i et antal
mindre øer. Hvis den
opfatning er rigtig
at Y. Verde og S.
Grigor på La Cosa’s Nordlige del av verdenskart fra 1544, tillagt Sebastian Cabot.
kart også er dele av Newfoundland, kan det forklare, at Sebastian
Cabot ikke har hat vanskelig ved at bringe dette kart, eller sin fars,
i overensstemmelse med de franske, idet han måtte opfatte det som
at en hel del flere, senere opdagede “øer” var kommet til.
Nogen ø St. Johan findes ikke på La Cosa’s kart, derimot et øen st.
Cauo S. Johan ikke langt fra C. de Ynglaterra og like ved den ø
Johan-som er kaldt Illa de la trinidat. At navnet er kommet på et kap
istedenfor på en ø, kan skyldes en forveksling under de gjentagne
kopieringer. På Pedro Reinel’s portugisiske kart fra beg. av 16. årh.
1 Hakluyt meddeler [i Principal Navigations, London, 1589] en tilsvarende
indskrift fra den kopi av dette kart, som paa hans tid var i dronningens privat-galleri i
Westminster, og som var gravert i London i 1549 av den vel kjendte Clement Adams.
Da Sebastian Cabot i 1549 hadde en høi stilling hos den engelske konge som
raad-giver i alle maritime saker, og særlig som kartograf, må vi tro at han har været
raadspurt ved utgivelsen av et så vigtigt kart, særlig da det tillaes ham selv.
Indskriften må således antas her at være blit revidert av Sebastian Cabot. Hakluyt
omtaler denne indskrift paa Clement Adams’s kart første gang i 1584 [jfr. Winship,
1900, s. 56] og sier da, liksom i første utgave av Principal Navigations, at årstallet for
opdagelsen var 1494; men i utgaven fra 1600 av Principal Navigations har han rettet
det til 1497, uvisst av hvad grund [jfr. Tarducci, 1892, s. 47; Harrisse, 1892, 1896;
Winship, 1900, ss. 20 f.]. Hvordan det sikkert feilagtige årstal 1494 er kommet ind på
kartet på 1544 er ukjendt; det kan tænkes at MCCCCXCIIII er en læse- eller
skriv-feil for MCCCCXCVII, idet de to streker i V er blit opfattet som adskilt: II [jfr.
Harrisse, 1896, s. 61].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
