KVINDERNE. baring af det dybest Kvindelige. Denne Kvinde skal forstaa Alvoren i et videnskabeligt Arbejde, i en stræng Sandhedssøgen, i en fri Tænken, i en kunstnerisk Skaben. Hun skal forstaa Nødvendigheden i Naturens Love og i Udviklingens Forløb, hun skal eje Solidaritetsfølelse og Samfundsinteresser. Da hun véd mere og tænker klarere end Nutidens Kvinde, er hun ogsaa retfærdigere; da hun er stærkere, er hun bedre; da hun er visere, er hun tillige mildere. Hun kan se stort og i Sammenhæng; derved mister hun nogle Fordomme, dem, man endnu kalder Dyder. Hun vedbliver stedse at være den, der skaber Sæderne — dog ikke efter Samfunds- vedtægter, men efter sit eget Væsens Love. Hun har Mod til at tænke sine egne Tanker og til at prøve og dømme sin Tids nye Tanker. Hun er modig nok til at føle — og til at bekende sine Følelser, dem, hun nu kuer eller skjuler. Hendes fulde Handlefrihed og alsidige personlige Udvikling muliggør dristige Forsøg paa at leve Livet og energisk Stræben efter en Tilværelse paa Højde med hendes eget Jeg. Og hun vil — med sikrere Instinkt end nu — vide at finde en saadan Til- værelse. Hun kan arbejde intensivere, hvile intensivere og glæde sig mere intensivt ved alle forhaandenværende Glædeemner, end Nutidskvinden formaar, Saaledes vil den nye Kvindes Livsfølelse blive højnet, hendes Er- faring uddybet. Hendes Sjælsliv, hendes Skønhedskrav, hendes Sanser udvikles og forfines. Hun bliver meget sensitiv, meget let og stærkt modtagelig for Indtryk. Derfor vil hun nyde langt rigere, men tillige lide langt dybere, end Nutidskvinden evner.