76 LIVSBEHOV. skabens, Kunstens og Literaturens Værker mér eller mindre kan blive almen Ejendom. Der er heller Ingen, der benægter Nutidens Over- legenhed med Hensyn til at sprede Kulturen vidt om- kring. Hvad man benægter er, at denne Kultur bliver dyb og fin, og hvad man paastaar, er: at Mangfoldig- heden af vore Dannelsesmuligheder formindsker det solide Indhold i vor Dannelse. Her det nærmestliggende Eksempel som Bevis: — efterhaanden som Læsekyndigheden tager til, tager Læse- evnen af. Nu for Tiden adlyder alle Læsende Bacons Raad: at smage paa nogle Bøger og at sluge andre; men Faa følger hans Opfordring til at nyde visse Bøger langsomt og fordøje dem vel. En god Læser, En, der i aarevis lever med en Forfatter og hans Værk, finder man nuomstunder sjældent — ikke engang i en afsides- liggende Provins. En stor Del af det dannede Publikum »har aldrig Tid at læse« — og de, der tager sig Tid dertil, har allerede i Skolen mistet Evnen til med deres Fantasi at fremmane de Billeder, Digteren har malet, eller med deres Tanke at gennemtrænge de Idéer, Tænkeren forkynder. En overfladisk Læsen af alt muligt har allerede fra Barneaarene forringet Kvaliteten af vore Indtryk i samme Grad, som den har forøget Kvantiteten. Ganske vist maa der i ethvert Menneskes Dannelseshistorie som i dets Livshistorie findes en Tid, da det ustanseligt styrter sig ud i Bøgernes som i Menneskelivets Hav og vover alle Farer for at vinde alle Glæder. Men ligesom en Personlighed lidt efter lidt ganske naturligt vælger mel- lem Menneskene og giver En, eller nogle Faa, sin