KULTURDYRKNING. 85 dagslivet, gøre sig gældende paa alle dets Omraader. En Bog kan man lade være at læse, men en Bygning kan man ikke undgaa at se. Kulturdyrkeren maa derfor søge at styrke og uddybe Alt, hvad der kan faa Ind- flydelse paa et Folks Kunstbehov og Skønhedslængsel. I samme Grad som Skønheden faar Betydning for et Folk som en bevidst Livsværdi ved selv de mest lige- fremme Hverdagsgenstande, i samme Grad er dette Folk kultiveret: dets Kulturbudget er, som Bevis paa dets Dannelse, ganske betydningsløst i Sammenligning med dets Husgeraad. Derfor turde den, hvem det i vore Dage lykkes at finde en smuk Form for en Ølflaske, komme til at virke- mere umiddelbart for Kulturdyrkningen end den, der bekoster en Nordpolsekspedition! Fra Kulturdyrkningens Synspunkt har Samtiden der- for ingen glædeligere Foreteelse end den fra Kunstnernes Side bestandig ivrigere Stræben efter at give Industriens og Sløjdens Frembringelser æstetisk Værd. I England har det længe været et bevidst Maal at gøre Skønheden virkelig populær, at gøre smukke Tapeter, stilfuldt Møbel- stof ligesaa billigt som de smagløse Godtkøbsvarer. I Frankrig, Tyskland og Norden er Kunsten begyndt at gøre sig gældende paa de samme Omraader, men hidtil næsten udelukkende for de Rige. Og saalænge det Skønne kun fryder Øjet som Kunstgenstand i Salonen, men ikke pryder Karrene paa den Fattiges Bord, saa længe er et Folk ikke naaet vidt i æstetisk Kultur, Det fabriksmæssigt fremstillede Godtkøbsstas er Nutidens store Hindring for Skønhedssansens Vækst. Man hører ganske vist fremhæve, at de nutildags billige Reproduktioner af Kunstværker vidner om og virker fremmende for Kærlig-