Note:
Translator Zelma Petersen is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Livsbehov - Skønhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKØNHED. 119
i ellevte Time er bleven greben af Lidenskab for denne
Egn, den, der føler sig som Svensk paa en hel ny Maade,
efter at han med egne Øjne har set vort Land omfatte
disse vældige Vidder, han maa sørge, som den sørger,
der véd, at han har givet sin Kærlighed til et af Døden
mærket Menneske. Thi dette af Ingeniører og deres Værk
usurperede Norrland, det af Forretningsmænd og Turister
opfyldte og demoraliserede Norrland — det bliver aldrig
vor Kærligheds Norrland!
Det er ikke om Dagen, at den dybe Kærlighed til
Norrland tændes i Sydsvenskens Sjæl. Hvor storslaaet
skønne de vide Udsigter fra Bjergene end er, hvor fagre
end Bjergenes bølgende Linjer, de lange Aase, den
blomsterfyldte Dal, den stride Fos, den blaaklare Sø —
alt dette har i al Fald Alpevandreren i Sydevropa set endnu
større og fagrere.
Men om Natten — Højsommernatten — da er det,
Norrland aabenbarer sin særegne Fortryllelse; da nedlader
denne stolte Natur sig til at hviske sine dybeste Hem-
meligheder i vort Øre. Da er det, den dråger og lokker
med uanede Herligheder. Da er det. Formerne træder
frem i samlet Storhed og skøn Mangfoldighed; at
Farverne staar dybest mættede og Luften kærtegner
med sine mest dufttunge Bølger. Da er det, at Stilheden
taler sit sælsomme Sprog, at Ensomheden omslutter det
ensomme Menneskehjærte med sine svale, dulmende
Hænder, medens Livet staar ubevægeligt med Fingeren
mod Mundens strænge Linjer. Da er det. Menneskene
fornemmer Uendeligheden, i hvilken dets egen Tilvæ-
relse er et Stjærneskuds Blink, fornemmer det Grænseløse
hinsides sin egen Sjæls begrænsede Synsvidde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
