1 8 2 INDIVIDUALITET. nye Anskuelser. Der hører Mod til at søge Sandheden, men der hører ogsaa Mod til at kunne undvære den, naar vi ikke kan naa den; Mod til at virke og Mod til at hvile. Der hører Mod til at gribe Lykken — og til at ofre den. Den ene Gang bestaar Modet i at vente, den anden Gang i at vove. I Dag behøves det til at staa ene, i Morgen til at slutte sig sammen med Menings- fæller; denne Gang til at fordre sin Ret, en anden Gang til at opgive den. Uden Mod kan man ikke hade, end mindre elske. Uden Mod kan man ikke i Sandhed leve øo- end o mindre dø. Lad os have Mod — og vi vil faa at se, at vi ejer mere Frihed og Lykke, end vi har anet. Vi er ikke saa grusomme eller saa dumme eller saa lavsindede eller saa uædle, som vi synes. Vi er kun meget fejgere, end vi aner. Af Fejghed mishandler vi hverandre, keder hverandre til Døde, undertrykker hver- andre, foruretter hverandre. Lad os bekæmpe Fejgheden — og Livet vil blive skønt ved alle de skabende Kræfter, der frigøres, ved al den Vel- vilje, der kaldes til Live, ved al den Sympati, der vokser sig stærk til Handling, ved alle de Tanker og Følelser, der bliver umiddelbare. Aldrig anede Ejendommeligheder vil fremkalde en Rigdom af Afveksling, hvor der før kun var Fattigdom og Stillestaaen. Summen af Livs- følelse vil mange-tusindfoldiggøres, i Fald vi Alle paa en Gang faar Mod til at vove! Om vi vovede at bekende den Tro, vi har vundet, i Stedet for den, vi har mistet; vise de Grundsætninger, vi har — ikke dem, vi aldrig har ejet, og agte vore