PERSONLIGHEDENS FRIHED. 2 0 9 »Alt, hvad der sker, sker som Følge af Nødven- dighed; gør derfor alt, hvad Du kan, og lid siden alt, hvad Du maa lide« — dette Schopenhauers Bud er det første paa den nye Religions Stentavler. Intet kunde været anderledes, og Intet kan udslettes. Virkningen af mine Handlinger, saaledes som de frem- gaar af min Karakter, bliver min Skæbne. Alt i mit Væsen og alt i mit Værk binder mig uopløseligt til Livets Helhed, til de store, ukendte D3'bder, fra hvilke jeg stiger som en Bølge, og i hvilke jeg svinder som den. Men i denne Bølges Stigen er det dens egen Be- vægelse, dens egen Form, der gør den til det, den er. Min menneskelige Selvherlighed kan gøre mig gud- dommelig i det Glimt af Evigheden, under hvilket jeg er en af de Bølger, der udgør Havet, Havet, der er større og stærkere end Bølgerne.