Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTES UNGDOM 17
han at vække hendes lærelyst. Vermond siger i sine me
moiren
„Det var mig umuligt at faa erkehertuginden til at for
dybe sig i nogensomhelst gjenstand, skjønt jeg følte, at hun
vel havde været istand til det, hvis hun havde villet det."
Marie Antonia havde ikke fyldt sit tiende aar, da hun
mistede sin fader.
Franz Stefan reiste til Innsbruck for at bivaane sin næst
ældste søns formæling. Inden han forlod hjemmet, forlangte
han, at man skulde føre hans datter Antonia til ham.
„Jeg føler trang til at omfavne dette barn," sagde han
bevæget, da han omfavnede hende for sidste gang.
Faa dage efter faldt han død om ved sønnens bryllups
bord.
Hans pludselige bortgang var en haard tilskikkelse for
hans børn, men endnu haardere at bære for hans hustru,
hvis livs tidligere prøvelser næsten traadte i skyggen for dette
uventede skjebneslag.
I længden kunde svagheden dog ikke overmande den
energiske keiserinde. Det synes, som hun efter den tid trak
Marie Antonia nærmere til sig end før. Hun talte til hende
om tronernes forgjængelighed. Hun syede sin ligdragt, me
dens hendes yngste datter saa derpaa, og hun førte hende
ned i gravhvelvingen, hvor.de gamle keisere var stedede til
hvile.
„Nu skjenker man mig de samme æresbeviser, som disse
tidligere harværet gjenstand for," sagde hun. „Dem har man
glemt, og mig vil man glemme!"
Maria Theresia var for klartskuende og for nøie under
rettet om forholdene ved det franske hof, til at lade sig
blænde af den høie stilling, som ventede hendes barn; hun
kunde ikke lukke øiet for, hvor undergravet og vaklende
den trone var, som den unge fyrstinde skulde sætte sig op paa.
Hun fortalte datteren om sin egen omflakkende ungdom,
om de tornefulde veie, ad hvilke hun havde naaet tronen,
om alt, hvad hun havde begravet paa illusionernes store
kirkegaard. Den sterke herskerinde græd for Marie Antonia
over miskjendelser og forfølgelser, men især over Sehlesiens
Clara Tschudi: Marie Antoinette 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
