Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTES UNGDOM 21
II
Marie Antoinette’s reise. Hendes modtagelse i Frankrige.
Bryllupsfestlighederne.
Marie Antoinettes reise varede to uger. Hun drog gjen
nem Miinchen, Augsburg og flere andre byer. Overalt var
befolkningen nysgjerrig efter at se den østerrigske erkeher
tugmde, som skulde blive kronprinsesse i Frankrige, og over
alt var man henrykt over hendes imødekommenhed.
Da hun overskred grænsen for de provinser, som laa un
der hendes moders herredømme, tabte hun fåmingen. ,Jeg
vil aldrig faa se eder igjen," raabte hun under bitter graad.
Ved den franske grænse, paa en liden ø i Rhinen, var
der for anledningen bygget en pavillon. Den indeholdt en
sal og to mindre værelser, hvoraf det ene var bestemt for
erkehertugindens følge fra Wien, det andet for de franske
damer, som var kommet hende imøde.
Her maatte prinsessen lade sig klæde fuldstændig af. Idet
hun betraadte det nye land, maatte hun iføre sig en dragt
som hendes nye hofstat havde bragt med sig; hun maatte
skifte lige til linned, sko og strømper.
Hendes franske æresdame, grevinden af Noailles, nær
mede sig og gjorde tre dybe bøininger. Livlig og elastisk
som hun var, kastede Marie Antoinette sig om hendes hals
og bad hende om at være hendes trøst, hendes veiviser og
hendes støtte.
I dette øieblik traadte de damer nærmere, som havde led
saget hende fra Tyskland; de vilde en sidste gang kvsse
hendes haand.
_ Hun omfavnede dem alle, græd, sendte kjærlige hilsener
til sin moder, til sine søskende og sine venner.
Endelig vendte hun sig til de franske damer.
„Tilgivmig," sagde hun; „disse taarer gjælder min familie
og fedrelandet, som jeg forlader. Fra nu af skal jeg ikke
glemme, at jeg er fransk!"
Den modtagelse, hun fandt i Frankrige, overgaar al be
sknvelse. Ogsaa hinsides Rhinen vandt hun hjerter hvor
hun kom frem. Blond og fin, med uskyldets stempel paa sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
